Kragelundskolen søger specialklassepædagog til nyopstartet specialklasse

Kragelundskolen søger en erfaren specialklassepædagog til en fast stilling med tiltrædelse 1. august 2026. Stillingen er på fuld tid, og timerne ligger hovedsageligt i skoledelen, men der kan også være timer i SFO.

Om jobbet
Vi opstarter til august to indskolings specialklasser for normaltbegavede elever med specifikke vanskeligheder såsom ADHD, autisme og skolevægringsproblematikker. Klassen organiseres efter få-lærerprincippet, og du vil derfor indgå i et tæt og dagligt samarbejde med få faste speciallærere.

Som pædagog i specialklassen bliver du en helt central del af opstarten og den daglige drift. Du skal være med til at skabe et struktureret, omsorgsfuldt og forudsigeligt læringsmiljø, hvor eleverne kan trives, udvikle sig og opleve succes.

I vores specialklasser arbejder vi med tydelige rutiner, høj grad af relationsarbejde og et stærkt fokus på elevernes individuelle behov. Du bliver samtidig en del af skolens specialteam, hvor vi deler praksiserfaringer, udvikler fælles metoder og arbejder målrettet med både trivsel og læring.

Din profil
Vi søger en pædagog, der:

  • Er uddannet pædagog med dokumenteret erfaring fra specialområdet (fx specialklasser, specialskole, behandlingsskole eller lignende), og vi forventer, at du kan være aktiv med børnene i vandet til svømning
  • Er relations stærk, omsorgsfuld og tydelig i sin klasseledelse og kan agere aktivt i konflikter
  • Har erfaring med – eller stærk motivation for – at arbejde med elever med særlige behov
  • Er initiativrig, samarbejdsorienteret og bidrager med et positivt mindset
  • Kan deltage fysisk aktivt med eleverne til idræt, svømning, cykel og gå en tur med dem i løbet af hverdagen
  • Er ambitiøs på både elevernes, egne og skolens vegne

Det får du hos os

  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, sparring og dygtiggørelse
  • Et forpligtende teamsamarbejde og et kollegialt fællesskab med højt til loftet
  • Mulighed for at præge opstarten af en ny specialklasse og være med til at forme en hel specialklasserække
  • En skole, hvor nysgerrighed, læringsglæde og mod til at prøve nyt er centrale værdier
  • Et tæt og konstruktivt samarbejde med forældregruppen, hvor vi arbejder proaktivt og i fælles retning

Om Kragelundskolen
Kragelundskolen er en stor og velfungerende folkeskole i Højbjerg med ca. 800 elever fordelt på 36 klasser. Vi har 55 lærere og 20 pædagoger og er organiseret i to afdelinger (0.–5. klasse og 6.–9. klasse) samt specialklasser.

Vores børnesyn bygger på respekt, anerkendelse og troen på, at alle børn gør det så godt, de kan. Vi arbejder ud fra elevernes ressourcer og tror på, at det er de voksne, der skal skaber tydelige rammer, der giver tryghed og mulighed for udvikling.

Læse mere om Kragelundskolen på vores hjemmeside: https://kragelundskolen.aarhus.dk/

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Ugentligt timetal: fuldtid
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt og senest d. 1. august 2026

Ansøgning
Ansøgningsfrist: Mandag den 25. maj 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende, og ansættelsessamtaler afholdes slutteligt d. 2. juni fra kl. 10.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for 2.–5. klasse og specialklasserne, Susan Albertsen, tlf. 23 37 31 98
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30996
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Susan Albertsen Pædagogiskleder Kragelundskolen - PL indskoling
Afdeling:
Kragelundskolen - UV indskoling
Lokation: Aage Jedichs Vej 3, 8270, Højbjerg, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018