Om jobbet:
På Bakkegårdsskolen udvider vi vores specialpædagogiske tilbud med en ny specialklasse for elever på 2.–3. klassetrin. Klassen består af 5–6 normaltbegavede elever, som alle profiterer af en tryg, struktureret og forudsigelig hverdag. Flere af eleverne har ADHD. Fælles for dem er, at de har behov for tydelig rammesætning, støtte til opmærksomhed og hjælp til sociale samspil
Som klassens lærer får du en central rolle i at skabe både faglig progression og trivsel i tæt samarbejde med klassens pædagog og det øvrige specialklasseteam. Du bliver del af en afdeling, hvor vi prioriterer relationer, faglig nysgerrighed og et stærkt teamsamarbejde.
Der er tale om en fast stilling med opstart 1. august 2026.
Dine opgaver:
- Planlægge og gennemføre differentieret undervisning i en lille klasse.
- Skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen.
- Arbejde tæt sammen med klassens pædagog og teamet omkring specialklasserne.
- Indgå i forældre- og tværfagligt samarbejde (PPR m.fl.).
- Bidrage til den fortsatte udvikling af specialtilbuddet på skolen.
Din profil:
Vi søger en lærer, der:
- Er uddannet lærer med erfaring fra specialundervisning.
- Har viden om – eller lyst til at lære om – autisme, ADHD og ængstelige/sensitive børn.
- Arbejder systematisk og struktureret med tydelige rammer.
- Trives i et tæt teamsamarbejde og sætter pris på fælles refleksion.
- Ser potentialet i alle børn og møder dem med anerkendelse og tålmodighed.
- Er stabil, rolig og robust – og evner at skabe overblik for eleverne.
Vi tilbyder:
- En lille klasse med god normering og fokus på relationer.
- Et stærkt, udviklingsorienteret specialteam.
- Skemalagt tid til forberedelse, teammøder og samarbejde.
- En skole, hvor trivsel, faglighed og fællesskab vægtes højt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst. Ugentligt timetal: 37 timer.
Har du spørgsmål?
Kontakt pædagogisk leder Tine Nygaard Frisk på 41 86 10 29 eller tnf@aarhus.dk.
Ansøgningsfrist: 18. juni 2026
Samtaler afholdes: 24. juni 2026
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!