Om jobbet:
Flere af vores medhjælpere starter på uddannelse, vi har derfor et antal faste pædagogmedhjælperstillinger ledige til besættelse pr. 15. august 2026 eller snarest derefter. Alle stillingerne er på 30 timer ugentligt. Stillingerne er i indskolingen (0.-5. klasse).
Vi søger pædagogmedhjælpere, der kan se sig selv i et job med spændende udfordringer, og hvor aktiviteterne tager afsæt i elevernes individuelle behov.
Din profil:
På Langagerskolen skal du som medarbejder have lyst til et job med spændende udfordringer. Du skal være klar til et arbejde med elever med udfordrende og uforudsigelige reaktionsmønstre, hvor kompleksiteten er høj, og hvor du skal kunne være fleksibel og klar på skiftende opgaver. Du skal have lyst til at lære nyt og være åben og spørgende i dagligdagen.
Opgaverne som pædagogmedhjælper på Langagerskolen
Opgaverne vil ofte være af praktisk karakter, f. eks klargøring af madpakker, støtte til af- og påklædning og oprydning, men også deltagelse i aktiviteter/undervisning som en ekstra voksen.
Du vil få introduktion til målgruppen og blive en del af et team af lærere og pædagoger.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 30
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lena Rafn Lindgaard på telefon+4586287355.
Ansøgning
Ansøgning samt andre relevante bilag sendes via jobnet.dk eller aarhus.dk/job. Der vil være ansøgningsfrist og samtaler onsdag d. 5. august 2026. Der afvikles samtaler i uge 33.
Om os
Langagerskolen er en kommunal folkeskole for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD samt en række samtidige tilstande (f. eks angst, store følelses-og adfærdsmæssige udfordringer, Tourette og kravundgående adfærd). Eleverne er opdelt i grupper på 6-8 elever, som alle modtager et individualiseret, velstruktureret helhedstilbud indeholdende skolefaglig og socialfaglig læring. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 7.45-16. På mandage er der teammøde fra kl.16-17.