Om jobbet:
Langenæsstien 6Bs børnehave, søger en uddannet pædagog til en børnehavegruppe, stillingen er en fast stilling på 37 timer og med tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest derefter.
Langenæsstien 6B er en del af LANGENÆS dagtilbud, der består af 7 afdelinger; fire 0-6 års afdelinger, tre vuggestue afdelinger og en naturbørnehave beliggende i Mariendal ved Ajstrup Strand.
Langenæsstien 6B arbejder særligt med vores børnemiljøer. Vi arbejder med læring, dannelse, udvikling. Langenæsstien 6B har fokus på bæredygtighed i hverdagen - bæredygtighed forstås særdeleshed også i det sociale samspil mellem børn og voksne i afdelingen, hvor vi har et særligt fokus på metoderne fra Øget Trivsel For Alle, som udspringer af De utrolige år. Ved ansættelse i vores dagtilbud modtager man viden og læring om principperne for Øget Trivsel For Alle fra personale, der har gennemført uddannelse som Gruppeleder for Dina skolen/Øget Trivsel For Alle.
Vi er en integreret institution og arbejder med en helt hus-tanke, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og støtter op om hinanden. Vores fokus i hverdagen er at skabe udviklende børnemiljøer, hvor børn trives og udvikles. Samtidig har vi fokus på at bevare det gode samarbejde og kollegaskab der allerede eksisterer.
Vi arbejder målrettet med natur og udeliv og har blandt andet etableret et naturlæringscenter med reptiler og krybdyr. Vi starter vores dage på legepladsen fra kl. 07:15, da det er vores erfaring, at det giver en god start på dagen for børnene og det er en god måde at imødekomme de forskellige pædagogiske behov ved henholdsvis vuggestue- og børnehavebørn.
Ligeledes er vi et hus med mange muligheder, da vi i dagtilbuddet har et teaterrum, krea værksted med lerovn, en skøn legeplads der inspirerer til leg og bevægelse m.m. Hertil kommer et uderum med bålplads, klatrestativ og en cykelbane.
Din profil:
Vi forventer at du som pædagog til stillingen har interesse i børnehavealderen, at du kan planlægge og strukturere en dag og har nogle gode aktiviteter til børn i børnehavealderen.
Du skal være tændt på opgaven, og kan omsætte pædagogiske tanker og visioner til handling. Du kan reflektere over pædagogisk praksis og sætte pædagogikken på dagsordenen (legens betydning for børnene og det gode læringsmiljø) og forbinde teori og praksis.
Vi søger en faglige nysgerrig og reflekterende kollega, der er vedholdende, handlekraftig og som er motiveret og har passion for arbejdet.
Vi søger en kollega, der kan arbejde struktureret og målrettet, som tør eksperimentere, prøve nye pædagogiske veje i forhold til inkluderende fællesskaber og forældreinddragelse.
Vi søger en kollega, der er tydelige i pædagogikken og kan tage ledelse af den, som del af det fælles faglige ansvar.
Vi søger en kollega, der evner den gode anerkendende, inddragende og nysgerrige kommunikation i forhold til både børn, forældre og personale.
Du behøver ikke at have lang faglig erfaring bag dig, men du skal brænde for opgaven og ville være med til at skabe spændende læringsmiljøer for vores børn.
Forældresamarbejdet:
Vi ved at et tæt samarbejde mellem forældre og pædagoger er afgørende i forhold til barnets udviklingsmuligheder. Vi bestræber os på at være imødekommende og nysgerrige, idet vi mener at lige præcis sådan en tilgang danner grundlaget for et ligeværdigt samarbejde mellem forældrene og personalet.
Vi har en mangfoldig forældregruppe, med flere forskellige nationaliteter, der ligeledes fordrer kommunikation på mange platforme.
Du skal have lyst til og mod på at afholde forældresamtaler, vi bruger Samspils materialet, Sprogvurderinger samt Tras som udgangspunkt i forberedelsen forud for vores samtaler med forældrene.
Derfor skal du vælge os:
Vi er vilde med udelivet, naturen og mulighederne i uderummet, derfor skal du som pædagog have lyst til at være ude i al salgs vejr fra morgen til eftermiddag. Du skal være med til at vise naturens muligheder for børn, kolleger og forældre.
Udearealerne er omdrejningspunktet for børnemiljøet og skal derfor være foranderlig og skal kunne følge børnenes spor og optagethed, det kræver personale der går foran og er rollemodeller og kan være tydelige i ord og handling.
Vi er en nysgerrig, vidende og reflekterende personalegruppe, der tilsammen tæller 18 kolleger, hver med stærke faglige kompetencer. Vi kan lide at samarbejde og være hinandens opbakning og forudsætninger for et godt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Stillingen er en fastansættelse og med udgangspunkt i en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Du skal kunne tiltræde den 1.12.2025 eller snarest herefter. Der afholdes samtaler i løbet af uge 47.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Camilla Rajczyk-Jørgensen, Pædagogisk leder Langenæsstien 6B og Langenæsstien 6A
Hvis det har din interesse og du er nysgerrig på mere, så ring til pædagogisk leder Camilla Rajczyk-Jørgensen tlf. 2338 0724.
Ansøgningsfrist torsdag den 14.11. 2025 samtaler afholdes umiddelbart efter.
Ansøgning:
Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest klokken 12.00 den 14.11.2025.
Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os:
Du bliver i børnehaven kolleger med 4 pædagoger og 5 medhjælpere til en herlig børneflok på 37 børnehavebørn. Derudover har vi en vuggestuegruppe på 24 børn med 4 pædagoger og 2 medhjælpere.