Leder til teamet Selvudpegede hjælpere (§94), Pleje og Rehabilitering, Distrikt Syd, Aarhus kommune

 

Helhedsorienteret leder søges til ledelse af stor og mangfoldig skare af selvudpegede hjælpere. 

 

Stillingsbeskrivelse 

Borgerens ønsker og behov er altid i centrum. Derfor har Pleje og Rehabilitering (hjemmeplejen) styrket arbejdet med pleje og praktisk hjælp efter Serviceloven §94 og Ældreloven §20. Til den opgave søger vi dig, der brænder for ledelse og videreudvikling af en helt særlig ordning, hvor netop borgernes behov for hjælp er i fokus samtidig med deres specifikke ønsker til hvem, der leverer hjælpen imødekommes. 

 

Om stillingen 

Teamet for Selvudpegede Hjælpere sikrer, at borgere kan udpege den person, der skal levere visiteret pleje og praktisk hjælp i eget hjem. Som leder får du ansvaret for en ordning, der omfatter ca. 400 ansættelser (få personer med flere ansættelser) og opgaveløsning hos omkring 300 borgere. Medarbejdergruppen er både fagligt og kulturelt mangfoldig og adskiller sig fra den klassiske hjemmeplejeprofil. 

Ordningen er veletableret, men du får en central rolle i videreudviklingen – med fokus på kvalitetssikring, styrkelse af området og udfoldelse af uudnyttede potentialer. 

 

Du skal søge stillingen, fordi vi tilbyder: 

  • Et varieret lederjob med stor frihed til at præge og udvikle området 
  • En mulighed for at sætte retning for teamet og sikre stærk understøttelse af de selvudpegede hjælpere 
  • Et lederansvar, hvor du forventes at arbejde udviklingsorienteret og kvalitetsforbedrende 

 

Derudover er stillingen oplagt til dig, der ønsker at skabe endnu bedre rammer for borgere med behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem – og samtidig fastholde og forbedre arbejdsmiljøet for de selvudpegede hjælpere. 

 

Om stedet 

Om Pleje og rehabilitering – hjemmeplejen og Selvudpegede Hjælpere 

Pleje og Rehabilitering omfatter hjemmeplejen, herunder ordningen for selvudpegede hjælpere. Efter Serviceloven §94 og Ældreloven §20 kan borgere selv udpege en hjælper, en pårørende, nabo eller bekendt, til at udføre de visiterede opgaver, som de ellers ville modtage fra hjemmeplejen. Kommunen godkender og ansætter hjælperen og har arbejdsgiveransvaret. 

 

Vi arbejder målrettet med at styrke den rehabiliterende tilgang, så vi - når det lykkes - kun er en del af borgerens liv i det nødvendige omfang. Samtidig arbejder vi systematisk med læring og løbende forbedringer til gavn for borgere, pårørende og medarbejdere. 

 

Pleje og Rehabilitering består af tre distrikter ledet af én forvaltningschef og tre distriktschefer, understøttet af stab og administration. Distrikterne rummer hjemmeplejeteams ledet af hjemmeplejeledere. 

 

Lederen af Selvudpegede Hjælpere arbejder på tværs af distrikterne, men er organisatorisk forankret i Distrikt Syd. Her indgår du i en ledergruppe med otte tværfaglige hjemmeplejeteams samt et e-Team, der også arbejder på tværs af distrikterne. 

 

Et kig ind i din hverdag som leder af Selvudpegede Hjælpere 

Overordnet vil din opgave være at sikre, at MSO leverer den fornødne kvalitet i opgaveløsningen hos borger, samt lever op til sit arbejdsgiveransvar - herunder at medarbejderne har de nødvendige kompetencer. 

Din hverdag vil være meget varieret med mange driftsnære opgaver relateret til nye ansættelser. Dette krydret med opfølgning på eksisterende ansættelser og opgaveløsninger hos borgerne. Stillingen som Leder af Selvudpegede Hjælpere har en meget stor og bred berøringsflade på tværs flere magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Der er løbende koordinerende aktiviteter med administrativt personale samt med borgerkonsulenter. Dertil kan der være mødeaktivitet med udviklende sigte, idet du har ansvaret for at kvaliteten i §94/§20-ordningen kontinuerligt forbedres og at indlejrede potentialer - herunder rekruttering af fremtidigt plejepersonale - undersøges og afprøves. 

Din medarbejdergruppe er stor og er mangfoldighed i både faglig og kulturel baggrund. Samtidig skal du løbende udvikle og styrke det etablerede team med 1 viceleder og 3 terapeuter, der skal understøtte dig i opgaven med at sikre den rette indsats hos borgeren på det rette kvalitative og arbejdsmiljømæssige grundlag. 

I dagligdagen er dine vigtigste samarbejdspartnere borgernes selvudpegede hjælper, borger og pårørende. Internt i MSO er du et tæt samarbejde med borgerkonsulenter, administrative medarbejdere, lederkolleger og medarbejdere i staben for Pleje og Rehabilitering.  

 

Kandidatens profil 

Vi lægger vægt på, at du som kommende leder af Selvudpegede Hjælpere: 

  • Sætter borgeren ubetinget i centrum 
  • Er imødekommende og kan skabe god balance i samarbejdet med borger, familie og netværk 
  • Er både generøs og vedholdende – og får resultater til at ske gennem andre 
  • Er synlig, helhedsorienteret og i kontinuerlig kontakt med medarbejderne 
  • Skaber stærke relationer og følgeskab 
  • Arbejder målrettet med at udvikle borgeroplevet, faglig og organisatorisk kvalitet 
  • Har en sundhedsfaglig baggrund 
  • Kan sikre et sundt fysisk, mentalt og socialt arbejdsmiljø 
  • Kan omsætte og fastholde Sundhed og Omsorgs strategi med de fem ledetråde 
  • Reflekterer over egen praksis og understøtter medarbejdernes refleksion 
  • Har stærk driftsforståelse og kan styre ressourcer og økonomi med sikker hånd 
  • Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger 

 

Om stillingen 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. august 2026. 

 

Lønnen er minimum 636.670 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.   

For alle lønninger gælder, at de er excl. pension.  

 

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.  

 

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.   

 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Chef i Pleje- og Rehabilitering Lone Stougaard på 20108346 eller lolas@aarhus.dk eller Viceleder, Selvudpegede Hjælpere, Peter Vadskær på 24871459 eller petva@aarhus.dk

 

Ansøgning 

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler 5. maj 2026 og 13. maj 2026. 

 

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger 12. maj 2026 om formiddagen. 

 

1. Samtalerunde 

Dato og klokkeslæt: 5. maj 2026 kl. 8:30-15:30 

Sted: Voldbækvej 92, 8220 Brabrand 

 

Profiltilbagemeldinger til kandidater 

Dato og klokkeslæt: 12. Maj 2026 kl. 9-11:30 

Sted: Voldbækvej 92, 8220 Brabrand 

 

2. Samtalerunde 

Dato og klokkeslæt: 13. Maj 2026 kl. 8:30-11:30 

Sted: Voldbækvej 92, 8220 Brabrand 

 

 I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser 
  


Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.  

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30593
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lone Stougaard Hjemmeplejechef Syd Hjemmeplejen Syd +4520108346
2. Kontaktperson:
Peter Vadskær Viceforstander Vicehj.pl.leder §94 +4524871459
Afdeling:
Leder §94
Lokation: Rymarken 118, 8210, Aarhus V, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018