Om jobbet:
Har du styr på softwarelicenser og kontrakter, og kan du samtidig se mulighederne i en god forhandling? Så har vi en spændende opgave til dig.
Vil du være med til at skabe overblik, handlekraft og bedre beslutninger i et komplekst digitalt landskab, hvor licenser, kontrakter, økonomi og teknologiske valg hænger tæt sammen?
Som License Manager får du en nøglerolle i arbejdet med både den daglige styring af softwarelicenser og de større beslutninger om kommunens fremtidige digitale løsninger – herunder arbejdet med nye alternativer, bedre forhandlingspositioner og fremtidens hybride og modulære IT-landskab.
Du kommer til at arbejde på tværs af en stor organisation, hvor IT understøtter mere end 28.000 medarbejdere, og hvor de aftaler, vi indgår, både har stor økonomisk og strategisk betydning.
En rolle med både drift, udvikling og store aftaler
Du får ansvar for den løbende License Management og bliver den, der sammen med kolleger i FIDI sikrer overblik over vores licenser, aftaler, forbrug og fremtidige behov.
Samtidig skal du kunne bevæge dig ind i kontrakterne bag licenserne. Du skal kunne forstå vilkår og licensmodeller, følge op på aftaler og være med til at sikre, at vi både kommercielt og teknisk får det rigtige ud af dem.
Vi står blandt andet foran et større arbejde med at opbygge et Open Source alternativ til Microsoft kontorpakken. Du får en central rolle i arbejdet med at skabe overblik over kommunens nuværende licenslandskab og understøtte de beslutninger, der følger af nye teknologiske valg – herunder arbejdet med Open Source-alternativer og et mere hybridt og modulært miljø.
Du kommer ikke til at stå alene med opgaven. Du bliver en del af et samarbejde med både tekniske specialister, økonomi, indkøb, ledelse og andre relevante kolleger, herunder andre der sidder med asset management. Men vi forventer, at du kan tage et tydeligt fagligt ansvar for License Management og være med til at drive arbejdet fremad.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Din profil:
Vi forestiller os, at du har erfaring med License Management, Software Asset Management, Contract Management eller et beslægtet område. Du behøver ikke komme med én bestemt titel på CV'et.
Det vigtigste er, at du kan kombinere forståelsen for licenser med et godt kommercielt blik. Du skal kunne fordybe dig i en kompleks licensmodel eller kontrakt og samtidig løfte blikket og spørge: Hvad betyder det her egentlig for os - og er det den rigtige aftale?
Du trives med at skabe struktur og overblik, men du har også lyst til at gå ind i dialogen med leverandører og være med, når aftaler skal udfordres og forhandles.
Vi lægger vægt på, at du:
Har du erfaring med Microsofts licensmodeller og større Microsoft-aftaler, vil det være en klar fordel. Det samme gælder erfaring med andre større softwareleverandører og komplekse IT-kontrakter.
Derfor skal du vælge os:
Du får mulighed for at sætte dit præg
Vi vil gerne blive endnu bedre til at arbejde strategisk med License Management og sammenhængen mellem licenser, kontrakter, økonomi og vores teknologiske valg.
Derfor søger vi ikke kun en, der kan administrere det, vi allerede har. Vi søger også en kollega, der har lyst til at stille spørgsmål, udfordre os og være med til at udvikle måden, vi arbejder på.
Du får med andre ord mulighed for både at få styr på detaljerne og være med dér, hvor nogle af de større beslutninger om vores fremtidige IT-landskab bliver forberedt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kaj Søndergaard Laursen på kasol@aarhus.dk eller telefon 2486 6365
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 20/9
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 39. Evt. 2. samtale finder sted i uge 40.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om os
Du bliver en del af Sektionen Digitale Løsninger i Fælles IT og Digitalisering. Vi arbejder med en bred vifte af digitale løsninger og teknologier, som hver dag understøtter Aarhus Kommunes medarbejdere og organisation.
Vi er forskellige fagligheder, der arbejder tæt sammen om både drift, udvikling og nye løsninger. Hos os får du dygtige kolleger at sparre med og samtidig plads til selv at tage ansvar og sætte retning på dit område.
Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone. Og vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag - til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at lære sammen med os.