Om jobbet:
Læssøesgades Skole søger en matematik og naturfagslærer (gerne fysik/kemi) til specialklasse på mellemtrinnet. Der er desuden naturfag i en specialklasse i udskolingen og nogle få lektioner i en modtagerklasse.
Man vil blive en del at et nystartet team på mellemtrinnet med kollegaer der kender børn og skolen.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med start 1. august 2025.
Din profil:
Vi søger en lærer, der:
Har linjefag i matematik og et naturfag
Har viden om specialpædagogisk didaktik
Er didaktisk velfunderet og kan tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger
Er en dygtig klasserumsleder, der kan skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø
Er struktureret med en tydelig og anerkendende tilgang
Er en dygtig medspiller i teamsamarbejdet
Går til det daglige arbejde med engagement, humor og energi.
Har gode kommunikative evner og formår at bruge dem ind i et stærkt forældresamarbejde
Derfor skal du vælge os:
Læssøesgades Skole er en folkeskole i Aarhus midtby med 350 skønne børn og 60 engagerede medarbejdere. Skolen danner ramme for læring og dannelse af børn og unge i distriktsklasser, i modtagelsesklasser samt i specialklasser.
Vi har en udskolingsafdeling på Læssøesgade og en nybygget indskolingsafdeling på Langenæsstien. Vi er tæt på alt – skov, strand, havn, kulturinstitutioner og gode transportmuligheder.
Vi er ambitiøse, har høje forventninger til hinanden og vægter samarbejde og fællesskabet højt.
Et professionelt læringsmiljø med kollegaobservation og feedbacksamtaler er en del af vores fælles praksis
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuld tid.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Hans Mørk på 29614782 eller mail hansm@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19. maj 2025.
Samtalerne finder sted på Læssøesgades mandag den 26. maj fra kl. 16.30.