Matematiklærer til specialklasse på Kragelundskolen søges

Om jobbet
Kragelundskolen søger en uddannet matematiklærer, der brænder for det specialpædagogiske område. Du vil få ansvaret for undervisningen i en af vores specialklasser, hvor du primært underviser i matematik, men også i N/T, idræt, madkundskab og deltager i svømning i dette skoleår. Derudover kan der indgå timer i co-teaching eller vejledningsopgaver i special og almenområdet – afhængigt af dine kompetencer.

Klassen består af seks drenge på 4.-5. klassetrin, som hver har deres særlige udfordringer. Der er etableret gode rutiner, der sikrer en forudsigelig hverdag, og du vil blive en del af et team på tre lærere, der deler alle timerne i klassen, samt en fast specialpædagog, der er med i alle lektionerne.

Vi søger en lærer, der kan skabe et struktureret, omsorgsfuldt og fællesskabende læringsmiljø, hvor eleverne bevarer deres nysgerrighed og lyst til at lære.

Din profil

  • Uddannet lærer med linjefag i matematik eller lign. kompetencer
  • Andre linjefag og kompetencer fx vejleder
  • Omsorgsfuld og relations stærk – med lyst til at arbejde med elever med særlige behov
  • Initiativrig, samarbejdsorienteret og med godt humør
  • Ambitiøs både fagligt og trivselsmæssigt - på egne, elevernes og skolens vegne
     

Derfor skal du vælge os

  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og dygtiggørelse
  • Forpligtende teamarbejde og et kollegialt fællesskab med højt til loftet
  • Du brænder for at være med til at sætte dit præg på en nyopstartet specialklasserække (opstart skoleår 24/25)
  • Et godt og velfungerende samarbejde med forældregruppen
  • En skole, hvor nysgerrighed og lyst til læring er i centrum
     

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
     
Ugentligt timetal:   Fuldtid (evt. 80%)
Start:  Hurtigst muligt og senest d. 01.  februar 2026    

Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Pædagogisk leder for 2.-5. klasse og specialklasserne Susan Albertsen tlf. 23373198

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: Fredag d. 05. december 2025 kl. 12.00
 
Vi afholder samtaler d. 10. december 2025 fra kl. 14.00

Om os
Kragelundskolen er en stor og velfungerende folkeskole beliggende i smukke omgivelser i Højbjerg. Vi har ca. 805 elever fordelt på 36 klasser, som undervises af 55 lærere og 20 pædagoger. Skolen er opdelt i to afdelinger (0.-5. klasse og 6.-9. klasse) samt to specialklasser.

Vores børnesyn bygger på respekt for det enkelte barn og en anerkendelse af mangfoldighed og forskellighed. Vi tror på, at alle børn gør det så godt, de kan, og vi tager altid udgangspunkt i deres ressourcer.

Læs mere om Kragelundskolen på vores hjemmeside: https://kragelundskolen.aarhus.dk/
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29118
Frist:
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdstid: Fuld tid/eller efter aftale
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Susan Albertsen Pædagogiskleder Kragelundskolen - PL indskoling
Afdeling:
Kragelundskolen - UV indskoling
Lokation: Aage Jedichs Vej 3, 8270, Højbjerg, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018