Medarbejdere til styrket affaldstilsyn og sagsbehandling af bygge- og erhvervsaffald

Aarhus Kommune – Cirkulære Ressourcer

Vil du være med til at sikre, at affald i Aarhus håndteres korrekt til gavn for både miljø og klima?
Trives du med at føre tilsyn, tage dialogen med virksomheder og håndværkere – og følge sagerne til dørs? Så er du måske vores nye kollega i affaldsteamet i Cirkulære Ressourcer.

Om jobbet

Vi styrker indsatsen på affaldsområdet og søger to medarbejder, der vil være med til at gennemføre styrket affaldstilsyn og løse sager inden for bygge- og anlægsaffald.

Dine hovedopgaver bliver at:

  • gennemføre affaldstilsyn hos virksomheder af alle typer og på byggepladser 
  • vejlede om korrekt sortering, opbevaring og bortskaffelse af affald
  • følge op på mangler og sikre, at lovgivningen overholdes
  • behandle sager om asbestholdigt affald – herunder vurdering af affaldsanmeldelse, håndtering og dokumentation
  • anvisning og sagsbehandling af bygge- og anlægsaffald samt farligt affald

Afhængigt af din baggrund kan du også få opgaver inden for:

  • sagsbehandling i relation til erhvervsaffald, fx fritagelser fra ordninger, påbud og korrekt anvisning
  • dataindsamling og bidrag til kommunens affaldsplan og cirkulære initiativer
  • informationsindsatser og samarbejde med erhvervslivet om bedre ressourceudnyttelse

Du bliver en vigtig del af kommunens samlede affaldsindsats, hvor vi arbejder for at forebygge forurening, øge genanvendelsen og skabe en mere cirkulær håndtering af materialer.

Om dig

Vi søger dig, der kan kombinere myndighedsarbejde med en åben og løsningsorienteret tilgang i mødet med borgere og virksomheder. Du trives med at være ude i marken og kan omsætte regler og miljøhensyn til praksis.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for miljø, byggeri eller natur (fx jordbrugsteknolog, miljøteknolog, bygningskonstruktør, ingeniør, biolog, geograf/geolog) – eller tilsvarende. Har du arbejdet med tilsyn (affald/miljø/arbejdsmiljø/byg), er det et plus. 
  • har erfaring med tilsyn eller sagsbehandling – gerne inden for miljø, affald, byggeaffald eller erhvervsaffald
  • har kendskab til eller interesse for asbesthåndtering og miljøregulering ved byggeri
  • kan kommunikere klart, både mundtligt og skriftligt, og bevare roen i mødet med borgere og virksomheder
  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine sager fra start til slut
  • er samarbejdsorienteret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har kørekort

Erfaring fra offentlig forvaltning, fx kommunal miljømyndighed, er en fordel – men ikke et krav.

Om os

Du bliver en del af Affaldsteamet i Cirkulære Ressourcer, hvor ca. 15 kolleger arbejder med affaldstilsyn, byggeaffald, erhvervsaffald og den cirkulære omstilling i Aarhus Kommune.

Vi har et højt fagligt niveau, en uformel omgangstone og lægger vægt på faglig sparring og godt kollegaskab. Arbejdsstedet er Karen Blixens Boulevard 7, Brabrand.

Løn og ansættelsesvilkår

Der opslås to stillinger: én fast stilling og én 1-årigt barselsvikariat, begge på 37 timer pr. uge med flextid og gode personalevilkår.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem KL og relevant fagforbund. Endelig løn fastsættes efter forhandling med forhandlingsberettiget organisation på baggrund af kvalifikationer.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at sende din ansøgning og vedlæg eksamensbevis og evt. udtalelser.
Ansøgningsfristen er 16. november 2025. Samtaler forventes afholdt den 19 -20. november 2025. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Christian Westergaard, tlf. 41 85 62 14, eller sagsbehandler Jonathan Vilsgaard Ross, tlf.:  21 17 03 43.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Vi skaber udvikling, fællesskab og trivsel – med respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og fokus på bæredygtige løsninger.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28805
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Christian Westergaard Administrativ medarbejder Virksomheder +4541856214
2. Kontaktperson:
Jonathan Vilsgaard Ross Cirkulære Ressourcer
Afdeling:
Cirkulære Ressourcer
Lokation: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018