Nære børnerelationer og inspirerende pædagogik: Bliv en del af vores mangfoldige børnehus

For enden af trappen med giraffen og ♫en marcherende elefant ♫ ligger vores vuggestue i Børnehuset Frydenlund, hvor de voksne altid er en del af legen. Her mangler vi to pædagoger fra 1. juli eller august 2026, der også har lyst til leg. 

Det er på enten Larverne og Frøerne du ansættes. Her skal du skal være Laura eller Alexanders nærmeste samarbejdspartner sammen med en medhjælper. Er der noget, de er 100-metermester i, så er det hverdagspædagogik.

På stuerne er der mellem 10 og 13 børn, hvilket giver rig mulighed for at opbygge nogle tætte og udviklende relationer til de enkelte børn samt deres forældre. Der er i høj grad mulighed for at selv at præge sin hverdag på stuen og komme med kreative idéer til læringsmiljøer, aktiviteter eller andet, som understøtter vores børnesyn og udfolder din faglighed og spontanitet. 

I øjeblikket er vi f.eks. optaget af at bruge legepladsen og udelivet mest muligt og gerne på nogle måder, der både udfordrer og inspirerer børn og voksne. 

På legepladsen er der også plads til det grov- og finmotoriske. Foruden små hegn af hække, balanceredskaber, rede gynge og en stor sandkasse, er små låsesystemer monteret på væggen og et vandløb, hvor børnene kan lege med vand.

Da vi er et stort hus, er der mange muligheder og lejlighed til at afprøve noget forskelligt. En stor del af vores pædagoger har været i huset i mange år. 

Hver fjerde uge er onsdagen dedikeret til 5.5 times forberedelse, så du sammen med din kollega kan dykke ned i det, I mener er væsentligt. Her er der også sparring med den pædagogiske leder.

Her planlægger vi blandt andet ture, hvor vi, på vores ladcykler, ruller børnene ud til vådområderne ved Vestereng og kigger på insekter eller til Botanisk Have for at tumle. Vi gør meget ud af, at der skal være et pædagogisk formål med en tur. Derfor kan det sagtens være nok at tage to børn med for at opbygge en tættere relation.

Vi ønsker, at medarbejderne udvikler sig fagligt, og der er stor opbakning til, hvis en medarbejder vil på efteruddannelse eller kurser.

Der er en fast tilknyttet sprogvejleder i dagtilbuddet, og vi har stærke samarbejder med blandt andet PPR.

Kan du se dig selv i noget af ovenstående:
Er du mere end velkommen til at kontakte pædagogisk leder Bettina Bech på 2920 4328 eller sende en ansøgning.

Lidt af det praktiske
Børnehuset Frydenlund ligger en kort cykeltur fra Aarhus C, og der er parkering lige ved døren.

Om du er nyuddannet, erfaren eller har kompetencer fra et andet pædagogisk felt, er ikke så vigtigt. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang.

Børnehuset Frydenlund er en integreret institution med både vuggestue og børnehave, der tilsammen rummer ca. 100 børn.

Vi er beliggende i et område, hvor alle sociale lag, uddannelsesniveauer, bolig- og familieformer er repræsenteret, vores institutions sammensætning afspejler området. I institutionen har vi ca. 50 % børn med dansk som andetsprog. 

Vi har frokostordning, så der er frisklavet, varm mad hver dag til børnene.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  26. juni 2026
 
Vi vil holde samtaler løbende, så tænker du, det her er lige dig, så skynd dig at sende en ansøgning.Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31284
Frist:
Tiltrædelse: 01-07-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Bettina Bech Pædagogisk leder Børnehuset Frydenlund +4529204328
Afdeling:
Børnehuset Frydenlund
Lokation: Fuglebakkevej 62, 8210, Aarhus V
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018