Næshøjskolen søger en engageret og fagligt stærk årgangspædagog til vores 2. årgang. Stillingerne er 37 timer pr. uge i et barselsvikariat fra 5. januar 2026.

Hos os får du en spændende og alsidig hverdag, hvor du er med til at skabe trygge rammer og udviklende aktiviteter for vores elever både i undervisningen og i SFO'en.

Om jobbet:
Som årgangspædagog hos os vil du spille en central rolle i hverdagen på årgangen. Stillingen kombinerer timer i undervisningen med timer i vores dynamiske SFO. Du vil i tæt samarbejde med årgangens lærere arbejde for at sikre trivsel og optimal udvikling for alle børn.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Undervisning: Supplere og udføre både planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der understøtter de fælles mål for årgangen i et samarbejde mellem pædagoger og lærerne.
  • SFO-arbejde: Igangsættelse og facilitering af målstyrede aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og udviklingstrin – med fokus på at skabe inkluderende fællesskaber for både piger og drenge.
  • Teamsamarbejde: Aktiv deltagelse i skemalagte teammøder, både tværfagligt med lærere og monofagligt med de øvrige pædagoger, med fokus på videndeling og fælles planlægning.
  • Pædagogisk udvikling: Bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis i både undervisning og SFO.
     

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse og et solidt fagligt fundament med viden om børns udvikling i de tidlige skoleår.
  • Kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt og mestrer konflikthåndtering som et konstruktivt redskab.
  • Er engageret i at understøtte børns fysiske aktiviteter i både undervisnings- og SFO-tiden.
  • Er en positiv rollemodel med en anerkendende tilgang til både børn og voksne og har stærke relationskompetencer.
  • Arbejder selvstændigt, tager initiativ og er god til at se muligheder.
  • Er refleksiv over egen praksis og er motiveret for at lære og udvikle dig.
  • Er nysgerrig og måske har erfaring eller interesse inden for det specialpædagogiske område.
  • Er opsøgende, interesseret i faglig læring og bidrager gerne til videndeling i teamet.
  • Har en positiv indstilling og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Er indstillet på at arbejde med og eventuelt tillære dig vores fælles sprog- og beskrivelsesværktøj Kvas-Vital.

Derfor skal du vælge Næshøjskolen:

  • En dejlig børnegruppe: Du bliver en del af hverdagen for ca. 230 skønne børn i SFO'en.
  • Et stærkt og humoristisk fællesskab: Vores personalegruppe i SFO'en består af 14 engagerede kolleger (en god blanding af mænd og kvinder samt studerende), hvor sammenhold og humor er i højsædet.
  • Gode rammer: Vi har både egne og delelokaler i skolen samt et fantastisk stort grønt område "MARKEN", der giver mulighed for mange forskellige udendørs aktiviteter året rundt.
  • Fokus på faglig udvikling: Vi vægter faglig sparring og udvikling højt.
  • Mulighed for at gøre en reel forskel: Du får mulighed for at præge vores elevers skolegang og fritid på en positiv måde.
  • God infrastruktur: Bus nr. 11 kører lige til døren.

Lyder det som noget for dig?
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du kan se dig selv som en del af vores team, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning!

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Fritidspædagogiske leder, Frede Lock Hansen, på tlf.nr. 41857366. Besøg bedes aftales på forhånd på tlf.nr. 41857366

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  24-11-2025
Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28869
Frist:
Tiltrædelse: 05-01-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Vikariat
1. Kontaktperson:
Frede Lock Hansen Fritidspædagogisk leder SFO 0-3. årgang Næshøjskolen
Afdeling:
SFO - Næshøjskolen
Lokation: Gammel Stillingvej 424, 8462, Harlev J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018