Natur- og miljøbørnehuset Viben søger en pædagogmedhjælper i en fast stilling

Da vores fantastiske pædagogmedhjælper skal på uddannelse, søger vi nu en ny til en fast stilling på 37 timer. 
Stillingen er som udgangspunkt i vuggestuen og ønskes besat d. 1.9.2025, eller snarest derefter.
 
Natur- og miljøbørnehuset Viben er en integreret institution fordelt på fire grupper. To grupper for de mindste børn, en gruppe for vores mellemste børn og en gruppe for vores ældste børnehavebørn. 
Som medarbejder i Viben er du ansat i hele afdelingen, men det er planen at du skal være i vuggestuen.

Viben er en natur- og miljøinstitution, som vægter naturen, udelivet og miljøet. Vi benytter ofte vores legeplads, eller den omgivende natur. Vi kan prale af en af Aarhus´ bedste legepladser med en buket af muligheder indenfor natur, leg og læring. Hele legepladsen er en blanding af traditionelle legeredskaber og en vild natur. I dagligdagen har vi fokus på bæredygtighed og natur i den udstrækning, hvor det kan integreres i den pædagogiske dagligdag og set i forhold til børnenes alder.

Omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde er den gode relation mellem barnet og de voksne. Vores tilgang til det pædagogiske arbejde er, at hvis et barn ikke gør det, der forventes af barnet, er udgangspunktet, at barnet ikke har lært det endnu. Det er derfor det pædagogiske personales opgave at skabe optimale læringsmiljøer for barnet igennem hele dagen.
 
Vi søger en medhjælper, som:

  • formår at være igangsættende og nærværende sammen med børnene.
  • er ansvarsbevidst og har mod til at stille spørgsmål til det øvrige pædagogiske personale.
  • kan have overblikket over en gruppe børn.
  • er loyal overfor beslutninger taget af personalegruppen eller ledelsen, samt i øvrigt efterleve værdierne for det pædagogiske arbejde.
  • er rummelig og fleksibel.
  • er en tydelig voksen, der kan sætte rammer for børnene og sig selv.
  • der er fleksibel ift. mødetider.
  • er glad for at bruge sin krop- både inde og ude.
  • møder vores forældregruppe med åbenhed og anerkendelse.

Vi tilbyder:

  • en dejlig mangfoldig børnegruppe.
  • et hus med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere.
  • et godt kollegafællesskab, hvor der er plads til humor og grin.
  • en samarbejdsvillig og imødekommende forældregruppe.
  • en dejlig legeplads med rig mulighed for at bruge naturen samt rigtig god plads både inde og ude.

 
Ansøgningsfrist d. 20.08.2025
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du gerne vide mere:
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen og/eller Viben skal du være velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jimmy Hansen på 21 77 67 66 eller jish@aarhus.dk.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Som udgangpunkt på Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27926
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Jimmy Svend Hansen Pædagogisk leder Natur og Miljøbørnehuset Viben
Afdeling:
Natur og Miljøbørnehuset Viben
Lokation: Jettesvej 2, 8220, Brabrand, Danmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018