Nu har du mulighed for at blive en del af et børnehus, hvor tryghed, trivsel og udvikling danner fundament for det gode børne- og arbejdsliv.

Har du lyst til at blive en del af en stærk og professionel kultur, hvor vi arbejder positivt, anerkendende, engageret og inkluderende i forhold til børnene, forældrene og hinanden?

Børnehuset Himmelblå i Dagtilbud Hasle søger to uddannede pædagoger til vores børnehave. Der er tale om to stillinger på 37 timer fra 01.02.2026 eller hurtigst muligt derefter. Stillingerne er oprettet efter tildeling af socialstyrelses midler til arbejdet med børn i udsatte positioner.

Børnehuset Himmelblå er normeret til 14+1 vuggestuebørn (0-3 år) og 39 børnehavebørn (3-6 år). Huset er delt op i 3 grupper; en vuggestuegruppe, en gruppe med de yngste børnehavebørn samt en gruppe med de ældste børnehavebørn. 

Børnehuset Himmelblå er beliggende midt i område Herredsvang i Aarhus V – et område med stor mangfoldighed, som også ses i de familier vi arbejde med. De kommer med vidt forskellige kulturelle, etniske og sociale baggrund.

Du bliver en del af en engageret og ressourcestærk personalegruppe hvor vi alle, uddannet som ikke-uddannet, anser det som et fælles anliggende at bidrage med at kvalificere og udvikle det pædagogiske læringsrum og et bredt fagligt fundament. Vi har fokus på den pædagogiske udvikling både i den daglige praksis og hos medarbejderne. Derfor arbejder vi med fast tilrettelagt ugentligt stuemøde eller faglig refleksion i grupperne og tid til individuel pædagogisk forberedelse. 

Vores arbejde i Børnehuset er både inspireret af den neuropædagogiske forståelsesramme og Nest principper, så vi arbejder målrettet og struktureret med etablering af trygge relationer til alle børn, forudsigelighed, visuel støtte og inddeling i mindre grupper. Vi ønsker at hverdagen i Himmelblå er bygget på et fundament af psykisk og fysisk trivsel, hvilket betyder at vi dagligt arbejder med mentalisering og mindfulness og er bevidste om at give os tid til at have det sjovt med børnene. Derudover har vi et naturligt stort fokus på sprogarbejdet, da en del af vores børn har dansk som andetsprog.  

Vi har et stort ønske om, at alle forældre oplever at blive set og hørt og er velkommen i vores hus. Derfor arbejder vi også med et ressourceorienteret syn i vores forældresamarbejde og er respektfuldt, lyttende og inkluderende ift. forældreperspektiv 

 

Vi søger:

En pædagog der brænder for at blive en del at et stærkt og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor der er en iboende lyst til at gøre en forskel for hvert enkelt barn.

En pædagog der er fagligt velreflekteret og formår at omsætte teori til praksis

En pædagog der aldrig lader barnet bære ansvaret for relationen men er nysgerrig på, hvad barnet fortæller os med sin adfærd.

En pædagog der har lyst til og mod på at sætte egen læring i spil. 

En pædagog der er en stærk formidler og kommunikatør 

En pædagog der har lysten til det tværfaglige samarbejde 

 

Hvis du har spørgsmål, eller du ønsker at komme på besøg i institutionen er du meget velkommen til at kontakte Pædagogisk Leder, Dorthe Holten på tlf. 41 85 56 59

 

Ansøgningsfrist senest d. 21.01.2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende i ansøgningsperioden og afholder den sidste samtale senest d. 29.01.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid (OBS alle pædagogiske stillinger på dagtilbudsområdet skal slås op som fuldtidsstillinger (slettes inden publicering)

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  21-01-2026
 
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29420
Frist:
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Dorthe Skytte Holten Pædagogisk leder Børnehuset Himmelblå
Afdeling:
Børnehuset Himmelblå
Lokation: Snogebæksvej 12, 8210, Aarhus V, Denmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018