Open Source Product Owner til OS2ai

Om jobbet:
Vil du forme fremtidens fællesoffentlige AI-platform? OS2ai er en fællesoffentlig AI-platform ejet af danske kommuner og regioner. Projektet er forankret i OS2-fællesskabet og har ambitionen om at blive en europæisk reference for offentligt ejet open source. Vi søger en Product Owner, der kan bygge bro mellem myndighedernes behov, et åbent community og vores tekniske maintainer-team.

Rollen
Som Open Source Product Owner bliver du bindeleddet mellem forretningsbehov og teknisk eksekvering. Du sikrer, at platformen udvikler sig i tråd med ejernes ønsker, mens projektet forbliver transparent og tilgængeligt for både danske og internationale bidragydere.

Dine primære ansvarsområder

  • Backlog management: Omsætte behov fra styringsorganerne til user stories, prioritere backloggen, bug reports og forbedringer fra både interne og eksterne kilder
  • Community & Onboarding: Facilitere åben udvikling via GitHub/Issue tracing, bidrage til onboarding af nye bidragydere samt hjælpe nye myndigheder og leverandører godt i gang.
  • Kvalitet & Release: Planlægge User Acceptance Tests (UAT), kvalitetssikre releases og agere release manager på sigt.
  • Dokumentation og facilitering: Agere daglig sparringspartner for core-teamet og sikre, at produktdokumentation (Markdown/GitHub Pages) altid er opdateret.

Din profil:
Vi leder efter en profil, der trives i krydsfeltet mellem bittene og de bløde værdier. Du er sandsynligvis en erfaren Product Owner med teknisk fundament, eller en Open Source Maintainer, der har opdaget glæden ved produktledelse og strategi.

Du har erfaring med

  • Git-workflows, versionsstyring og teknisk dokumentation i Markdown.
  • Open source maintainer-arbejde eller aktiv deltagelse i open source projekter.
  • Agil produktledelse, backlog management og user story mapping.
  • Du har erfaring med Cloud Native teknologier og forstår principperne bag moderne, skalérbar infrastruktur (f.eks. Kubernetes).

Du mestrer

  • Brobygning mellem tekniske teams og forretningsansvarlige.
  • Struktureret dokumentation (f.eks. i Markdown).
  • Kommunikation på dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til den offentlige sektor og AI/ML-teknologi.

Derfor skal du vælge os:
En unik mulighed for at præge en af de vigtigste teknologiske satsninger i det offentlige Danmark. Du bliver en del af et dynamisk setup i Aarhus, hvor transparens og fællesskab er i højsædet, og hvor du arbejder sammen med nogle af landets dygtigste open source-praktikere.

 Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for at arbejde med aktuelle og samfundsrelevante projekter
  • En arbejdsplads med stor grad af tillid, ansvar og fleksibilitet
  • Dygtige og engagerede kolleger i et tværfagligt miljø
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Din daglige arbejdsplads vil være hos ITK på DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Læs mere om ITK https://itk.aarhus.dk 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sekretariatschef Rasmus Frey for spørgsmål omkring OS2, arbejdet med Open Source og det fælleskommunale samarbejde på tlf 31154525 eller rafr@aarhus.dk, for spørgsmål omkring opgaverne og projektet kan spørgsmål rettes til Programleder for OS2ai Signe Skovby på tlf  29625139 eller masia@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
 
Ansøgningsfrist:  23-03-2026
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 15.

Om os
Sekretariatet for OS2 er en del af ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet), som med ca. 60 medarbejdere understøtter Aarhus Kommunes arbejde med digital innovation, smart city, nye teknologier og tværgående samarbejder. Vi arbejder tæt sammen med både kommunale afdelinger, borgere, virksomheder, universiteter og internationale partnere. Kulturen i ITK er præget af høj faglighed, engagement, samarbejde og et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til nysgerrighed, grin og nye idéer.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30211
Frist:
Tiltrædelse: 01-05-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Rasmus Frey Sekretariatschef for Foreningen OS2 ITK +4531154525
2. Kontaktperson:
Signe Marie Skovby Ahm Projektmedarbejder ITK Innovation
Afdeling:
ITK
Lokation: Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018