Brænder du for nærvær, relations arbejde og børnene i centrum?
Så er det måske dig, vi leder efter i Børnehuset Børneliv.
Vi søger en uddannet pædagog med opstart 16. april 2026. Stillingen er aktuelt i børnehaven, men da vi er et integreret børnehus, skal du kunne se dig selv i arbejdet med børn i alderen 0-6 år.
Hvem er vi?
Børnehuset Børneliv er en del af Åbyhøj Dagtilbud i Aarhus. Vi er et hus med 80+ skønne børn fordelt på fem stuer – to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe på 19 medarbejdere med forskellige erfaringer, personligheder og styrker – og vi gør en indsats i at kende hinanden godt. Det betyder noget for os at have et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og åbenhed.
Vores pædagogiske ståsted
I Børneliv er vores største styrke vores tydelige fokus på børnene og på at skabe det bedst mulige børneliv – med deltagelsesmuligheder for alle.
Vi arbejder med:
Vi er stueopdelt, men i børnehaven arbejder vi én dag om ugen i aldersopdelte grupper på tværs. Samtidig har vi blik for børnenes behov for at lege og danne relationer på tværs af stuer.
Hos os skal alle børn opleve at blive set, forstået og respekteret – med de ressourcer og behov, de hver især har.
Vi er en personalegruppe med humor, åbenhed og en stærk fællesskabsfølelse. Vi tror på, at et godt kollegialt samarbejde skaber trygge rammer – og at trivsel er en forudsætning for læring.
Faglig udvikling
Som en del af Åbyhøj Dagtilbud er vi i gang med kompetenceløftet Dagtilbud for Alle, en indsats i Aarhus Kommune med fokus på at styrke kvaliteten i alle dagtilbud. Her arbejder vi med at udvikle et fælles fagligt sprog og løfte vores praksis i fællesskab.
Du bliver en aktiv del af denne udvikling.
Vi er desuden et hus med gode traditioner og mange pædagogiske tiltag, og vi bruger aktivt vores nærmiljø og tager gerne på ture i lokalområdet.
Som pædagog hos os vil du:
Vi forventer, at du deltager aktivt i fællesskabet, bidrager med idéer og samtidig udviser loyalitet over for fælles beslutninger og den pædagogiske retning.
Vi søger dig, der:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne-Marie Hovmand Nielsen på tlf. 41 87 44 61 eller mail: anmarh@aarhus.dk.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Børneliv
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15-03-2026
Samtaler afholdes løbende.