Brænder du for at understøtte det gode liv for voksne med handicap - med udgangspunkt i egne håb og drømme? Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs og tværfaglig kollegagruppe hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde vægtes højt? Og er du nysgerrig på at videreudvikle specialet udviklingshæmning i samarbejde med resten af organisationen? Så er du måske den uddannede pædagog vi søger.
Om vores tilgang
Vores indsats har fokus på at styrke læring og livsmestring for den enkelte borger og derigennem få styrket muligheden for at mestre eget liv. Vi arbejder med udgangspunkt i §141 handleplaner og sætter mål sammen med borgerne ud fra deres ønsker og drømme. Vi er lige nu særligt optaget af dilemmaet; hvordan sikrer vi borgernes selv- og medbestemmelse og samtidig viser omhu for det sårbare liv. Vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse og betragter et handicap som en dynamisk størrelse, der er udtryk for et misforhold mellem den enkeltes forudsætninger og indretning af omgivelserne. Al menneskelig udvikling ses i et samspil med omgivelserne og varer hele livet.
Om jobbet:
Bofællesskabet Skødstrup Hus 1, 2 og 3 er et bosted for voksne over 18 år med udviklingshæmning/varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er 3 huse med i alt 25 borgere og man vil som udgangspunkt være tilknyttet et specifikt hus men vi hjælper gerne hinanden.
Vi søger en medarbejder, der vil være en del af en hverdag, hvor vi har fokus på, at borgerne udvikler og vedligeholder deres potentialer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov for hjælp og støtte og vi har et øget fokus på kommunikation
Den ledige stilling er i Hus 1. I huset bor 9 skønne mennesker, der elsker musik, festivaler, en god film, hygge i sofaen, en god frokost, ture ud af huset og et godt grin. Huset har 9 selvstændige lejligheder, et fælles køkken og stue. De fleste har kendt hinanden i mange år, har et nært venskab og mange fælles oplevelser i gruppen. Hus 1 er rammen for borgere i i alderen 22 til 76 år. Borgerne er alle fysisk mobile.
Borgerne lægger vægt på et selvstændigt liv, og får hjælp til det gennem støtte og guidning. Alle borgere, på nær én, har forskellige dagtilbud og er ude af huset alle hverdage.
Du skal forvente, at arbejdet omfatter støtte til personlig pleje i forskelligt omfang, ligesom øvrige sundhedsfaglige opgaver (medicinering etc.) er en del af hverdagen i Skødstrup.
Alle borgere har behov for støtte til at strukturere hverdagen og på forskellig vis guides mod størst mulig selvbestemmelse, øget trivsel og så høj livskvalitet som muligt.
Din profil:
• Du er uddannet pædagog.
• Har lyst til at arbejde med socialpædagogiske dilemmaer.
• Gerne erfaring med medicinhåndtering, KRAP, et fagsystem som Modulus Social og § 141 handleplaner.
• Kan indgå i et godt og konstruktivt pårørendesamarbejde og har fokus på vigtigheden af dette.
• Har et godt overblik og kan arbejde fleksibelt og selvstændigt med opgaverne, også når det går stærkt.
• Tydelig og åben kommunikation, og god til at formulere dig både mundtlig og skriftlig.
• Har fokus på kvalitet og faglighed i opgaveløsningen.
• Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt. Husk vi tror på, at udvikling foregår hele livet.
• Tager ansvar for det gode arbejdsmiljø, dialog og samarbejde.
Det er derudover et krav for at kunne løse opgaverne i jobbet at du forstår, taler, læser og skriver dansk.
Derfor skal du vælge os.
I Bofællesskabet Skødstrup kan vi tilbyde:
• En arbejdsplads med plads til nytænkning og kreativitet. Du får gode muligheder for indflydelse og udvikling.
• Vi arbejder aktivt med det gode kollegiale samarbejde, trivsel og et gode arbejdsmiljø.
• Vi har en glad og åben kultur, hvor vi ser en styrke i at samarbejde.
• En arbejdsplads med høj faglig tilgang og et tværfagligt fællesskab med fokus på kerneopgaven.
• Feedback og feedforward. Vi udvikler os sammen.
• Fast sagssupervision.
• En arbejdsplads med et Fælles fagligt fundament for Voksne, Job og Handicap. Vores primære metode er KRAP.
• Et grundig introforløb til arbejdet i hus 1, herunder også til vores center, Center for Bosteder til vores driftsområde, Voksne og Voksne, Job og Handicap.
• Gode individuelle udviklingsmuligheder indenfor vores fagområde og metoder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl 06.45-22.00 med skiftende vagter, du skal forvente weekendarbejde hver anden weekend. Der er ansat fast nattevagt. Letbanen holder 300 m fra os.
Ugentligt timetal:37timer
Tiltrædelse: 01.07.2025 eller hurtigst muligt derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til hus 1 på 87133730, tryk 1, eller afdelingsleder Linda Ibsen, tlf. 41858367 eller mail liai@aarhus.dk.
Ansøgning:
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist senest: 22.maj
Samtaler forventes afholdt tirsdag d 27.maj
Om os
Bofællesskabet Skødstrup er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
22-05-2025