Pædagog søges til Læssøesgades Skole og SFO

Om jobbet:
Læssøesgades Skoles SFO og indskoling søger en SFO-klassepædagog til vores specialklasse.  Der er tale om en fuldtidsstilling med start fra 1. november 2025 eller tidligere, hvis muligt.

Læssøesgades skoles SFO har cirka 100 børn fordelt på 9 klasser. Vi har specialklasser, distriktsklasser og modtagelsesklasser. I SFO-tiden er børnene sammen på tværs af klassetyper og klassetrin, men børnene i vores to specialklasser har deres egen base. Du vil være i basen hver eftermiddag sammen med en pædagog og medhjælper. I basen laver I aktiviteter for børnene, støtter dem i pauser eller følger dem ud i aktiviteter i den ”store” SFO. 

Som SFO-pædagog i en specialklasse bliver du både en del af et klasseteam, et SFO-team og et team for medarbejder omkring vores specialklassebørn i SFO’en.

Din arbejdsdag vil typisk starte midt på formiddagen, hvor du er med i undervisningen sammen med lærer og klassepædagog. Klassen har fri kl. 13:00, hvorefter SFO starter. Du kan forvente at have arbejdsdage frem til klokken 16 og 17. 

Din profil:

Du er uddannet pædagog.

Har specialpædagogisk erfaring med børn med generelle indlæringsvanskeligheder og diagnoser indenfor ADHD, autismespektret og lign.

Du arbejder struktureret og har en anerkendende tilgang til børn.

Du kan tilpasse aktiviteter og struktur til det enkelte barns niveau og interesser.

Du kan deltage i undervisningen med lærerne og klassens skolepædagog.

Du arbejder med visuel understøttelse.

Du kan iagttage børnenes adfærd, reaktioner og udvikling, samt reflektere over egen praksis og lave løbende justeringer.

Derfor skal du vælge os:
Læssøesgades Skole er en folkeskole i Aarhus midtby med 360 skønne børn og 60 engagerede medarbejdere. 

Skolen danner ramme for læring og dannelse af børn og unge i distriktsklasser, i modtagelsesklasser samt i specialklasser. Vi er ambitiøse, har høje forventninger til hinanden og vægter samarbejde og fællesskabet højt.

Vi har en udskolingsafdeling på Læssøesgade og en indskolingsafdeling på Langenæsstien. Vi er tæt på alt – skov, strand, havn, kulturinstitutioner og gode transportmuligheder.

I indskolingen er ca. 110 børn, hvoraf de fleste går i SFO, og I vores SFO får du 9 gode kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Henvendelser rettes til indskolingsleder Anne Aggerbeck Dybvad, telefon 41 85 71 16.
Yderligere information findes på skolens hjemmeside https://laessoesgadesskole.aarhus.dk/ 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 10. september 2025 kl. 12.00
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28162
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Anne Aggerbeck Dybvad Viceskoleleder SFO - Læssøesgades Skole
Afdeling:
SFO - Læssøesgades Skole
Lokation: Langenæsstien 8B, 8000, Aarhus C
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018