I Spiloppen i Tilst Dagtilbud, søger vi en uddannet pædagog
Vi søger en uddannet pædagog, der brænder for arbejdet med børn i mellemgruppen, der med en
legende tilgang udviser passion for børns udvikling, nysgerrighed og stærke fællesskaber, hvor leg,
relationer og spirende selvstændighed er i centrum. Du bliver en del af et engageret team, der
arbejder struktureret og fagligt med børnenes trivsel, udvikling og fællesskaber.
Dine primære opgaver bliver at:
Tilrettelægge og deltage aktivt i leg og pædagogiske aktiviteter med fokus på udvikling,
læring og fællesskab.
Understøtte børnene i sociale færdigheder, venskaber og deltagelse i gruppen.
Planlægge og gennemføre forløb, der styrker børnenes sprog, motorik, følelsesregulering og
selvhjulpenhed.
Sikre trygge overgange i hverdagen og skabe struktur og forudsigelighed for børnene.
Observere og dokumentere børnenes udvikling og bidrage til målrettede indsatser i
samarbejde med teamet.
Indgå i et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde – både i den daglige dialog og i skriftlig
kommunikation.
Samarbejde i huset – vi løfter i flok
Selvom du er tilknyttet én stue, er det også vigtigt, at du ser dig som en del af hele Spiloppen. Vi lægger
vægt på:
- Fleksibilitet og samarbejde på tværs af stuerne.
- Kollegialt fællesskab og hjælpsomhed, til gavn for alle børn og voksne i huset.
- En kultur, hvor vi støtter hinanden og deler ansvaret for at vi sammen lykkes hele vejen rundt.
Onboarding, faglig vejledning og udvikling – vi investerer i dig
Som ny medarbejder i Dagtilbud Tilst bliver du mødt med en grundig Onboarding, hvor du får mulighed for at
fordybe dig i dagtilbuddets faglige ståsted og værdier.
Du får adgang til vejledning og sparring med både vores pædagogiske vejleder og sprogvejledere, og vi
prioriterer tid til faglig refleksion og udvikling.
Vi tilbyder:
En struktureret introduktion med ledelse og vejledere.
Ugentlig forberedelsestid.
Et stærkt og engageret tværprofessionelt samarbejde.
Prioritering af et udviklende overgangssamarbejde med Tilst Skole.
To årlige læringsdage som samler alle medarbejdere i dagtilbuddet med fokus på faglig udvikling
Dagtilbuddets værdier – faglighed og fællesskab
I Dagtilbud Tilst arbejder vi ud fra en fælles faglig retning med et stærkt børneperspektiv for øje. Vi har et
særligt fokus på børn i udsatte positioner, tidlig indsats, stærkere læringsfællesskaber, leg og
børnefællesskaber, børnemiljøer samt sproglig udvikling.
Er du den pædagog, vi mangler i vores team?
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.