Natur- og Miljøbørnehuset Viben søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer.
Vil du være med til at skabe en tryg og sjov hverdag med store og små oplevelser for alle vores børn i Viben?
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er mindre vigtigt. Det afgørende er, at du elsker at være sammen med vores børn både i de stille stunder og når der er fuld fart på. Du brænder for at skabe trygge relationer og være med i alt det børnene lærer, når de leger.
Hos os er man ansat til to ting: faglighed og samarbejde – fordi det er kombinationen, der skaber kvalitet for børnene og et stærkt fællesskab blandt de voksne, både på stuerne, men også som et fælles team i afdelingen. Vi har alle et medansvar i den virkelighed, som vi ønsker for os og børnene.
Om stillingen
Som pædagog i Viben vil du indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om at skabe styrkede læringsmiljøer, der understøtter alle børns deltagelse, læring og trivsel. Arbejdet tager afsæt i børnenes perspektiver og i en bevidst positionering af de voksne i relation til børnefællesskaberne, hvor vi prioriterer momenter i dagligdagen til at være i mindre grupper for øget interaktion og samspil mellem børn og voksen.
Om Natur- og Miljøbørnehuset Viben
Viben er en integreret daginstitution for 0-6 år under Brabrand Dagtilbud, Aarhus Kommune, normeret til 30 vuggestuebørn samt 40 børnehavebørn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper med 20 engagerede medarbejdere. Institutionen er beliggende i et mangfoldigt lokalområde og arbejder ud fra Aarhus Kommunes fælles pædagogiske grundlag Dagtilbud for alle. Vi er begunstiget med god plads og mange rum ex. en rytmik/motoriksal og arbejder med udvikling af vores fysiske læringsmiljøer både inde og ude på vores to store legepladser.
I Viben har vi en grundlæggende forståelse af, at det er de voksne, der har ansvaret for at skabe rammerne for børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber. Vi arbejder med et positivt mindset i en professionel samarbejdskultur, hvor psykologisk tryghed, fælles ansvar og faglig refleksion er centrale elementer i hverdagen.
Natur, udeliv og miljøbevidsthed er integrerede dele af vores pædagogiske praksis og anvendes aktivt som læringsmiljøer for både vuggestue- og børnehavebørn.
I Brabrand Dagtilbud har vi høje ambitioner for kerneopgaven. I efteråret gik vi i gang med Bredere Børnefællesskaber og er i den forbindelse i gang med spændende, faglige udviklingsprocesser, som du også får mulighed for at sætte dit faglige præg på.
Når du starter, bliver du grundigt klædt på til opgaven af både dine kollegaer og din pædagogiske leder, så du får de bedste forudsætninger for en god start og for at kunne løfte dine arbejdsopgaver.
Du vil arbejde med:
Stillingen indebærer desuden kontaktpædagogiske opgaver og et tæt samarbejde med forældre.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg kan fås ved henvendelse til Pædagogisk Leder, Jimmy Svend Hansen på tlf. 21776766 eller Jish@aarhus.dk (ferie fra 9/1-2026 til og med 26/1-2026)
Læs mere om Brabrand Dagtilbud herunder Natur og Miljøbørnehuset Viben og Aarhus Kommunes pædagogiske grundlag på kommunens hjemmeside.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22-02-2026
Der afholdes samtaler løbende.