Pædagog til Børnehuset Kloden;

som udgangspunkt på 37 t/u.

Er du pædagog med hjerte, faglighed og lyst til at gøre en forskel – og leder du efter et sted, hvor kollegaskab, udvikling og børneliv går hånd i hånd?
Så kan det meget vel være, at du er det rette match til vores fantastiske fællesskab i Børnehuset Kloden.

Om os:

Hos os får du chancen for at blive en del af en arbejdsplads med højt til loftet, masser af grin og et stærkt fagligt fællesskab.
Vi er en nyere, udviklingsorienteret afdeling i Skødstrup Dagtilbud – og hver dag arbejder vi med udgangspunkt i børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vores pædagogiske vision er klar:

Børnehuset Kloden skal være ét af de bedste steder at være barn i Aarhus Kommune.

For at nå dertil har vi fire pejlemærker, der guider vores praksis:

  • Natur, Udeliv & Science
  • Sundhed
  • Krop, Sanser & Bevægelse
  • Børnefællesskaber

Her er der plads til initiativ, idéer og engagement – og du får stor medindflydelse på både gruppens hverdag, læringsmiljøer og tværgående indsatser.

Hvad du bliver en del af:

I Kloden møder du et hus med humor, varme og gensidig respekt.
Vi taler med hinanden – ikke om hinanden – og vi hjælper hinanden på tværs af grupper og teams, fordi vi ved, at vores forskelligheder er vores styrke.
Vi arbejder teambaseret i et 0–6 års perspektiv, og vi lægger stor vægt på samarbejde med forældrene.

Vi er ICDP-certificerede, og du vil også få mulighed for at tage denne uddannelse som en del af din ansættelse.

Vi søger en pædagog, der:

  • Er fagligt velfunderet og omsætter teori til praksis.
  • Har viden om og gerne erfaring fra 0–6 års området (praktikker tæller også).
  • Har lyst til at være aktiv medspiller i børns leg, læring og fællesskaber – både ude og inde.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og god til samarbejde.
  • Har en anerkendende, nærværende og positiv tilgang til børn, forældre og kolleger.
  • Er stabil, engageret – og møder verden med et smil.
  • Har du musiske kompetencer, er det et plus, men ikke et krav.

Løn og ansættelse:

  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/u; aftales nærmere.
  • Opstart senest 01-01-2026 – men vi venter gerne på den rette kollega.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Børnehuset Kloden er let at komme til med både bus og letbane.

Er du nysgerrig?

Du er meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Lars Nielsen på tlf. 4187 3643 for en uforpligtende snak – eller måske en kop kaffe, så du kan mærke stemningen selv.

Ansøgning:

Send din ansøgning senest tirsdag den 25-11-25 via linket i opslaget.
Vi holder samtaler løbende – så søg hellere i dag end i morgen.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 

Om Skødstrup Dagtilbud
Vi består af afdelingerne: Dagplejen i Skødstrup, Vuggestuen Kløvervangen, Børnehaven Bakkehuset, Børnehaven Myrhøjen, Børnehuset Liv, Væksthuset, Engskovgård, Stationsvangen, Junibakken og Børnehuset Kloden.
Sammen skaber vi et udviklende, lærende og trygt miljø for børnene – hele vejen fra de første skridt i vuggestuen til skolestart.



Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
 
Ansøgningsfrist: 25. november 2025
 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29034
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lars Steen Nielsen Pædagogisk leder Børnehuset Kloden +4541873643
Afdeling:
Børnehuset Kloden
Lokation: Ny Studstrupsvej 3E, 8541, Skødstrup, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018