Skal du være den heldige? Børnehuset Søhøjen søger en pædagog til én af vores børnehavestuer. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er fleksible, både ift startdato og timetal, hvis du er den rette kollega:)
OM JOBBET:
Trives du i at arbejde systematisk, med udgangspunkt i børnenes trivsel og ”dagsform”? Kan du se værdien i at arbejde i små grupper, med egne relationskompetencer og de daglige rutiner som læringsmiljø? Er du god til at undre dig og sige tingene højt? Kan du bidrage til et hus, som har fokus på opgaven? og til at det skal være et ”rart” og fagligt sted at være – et sted hvor børn og forældre er i centrum? Har du øje for, at hele huset skal fungere på samme tid? – så vil vi meget gerne høre fra dig:)
Kan du genkende dig selv i følgende;
Vi tilbyder:
OM OS
Børnehuset Søhøjen er en del af Dagtilbud Tilst, som består af 9 institutioner.
Vi har ca 60 børnehavebørn og 27 vuggestuebørn, fordelt på 2 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper samt vores lille specialgruppe med 4-5 børn. Vi har en vidunderlig gymnastiksal, hvor der er plads til både kolbøtter, mindfulness, fælles gymnastik og juletræsfest.
Søhøjens børn og forældre er en vidunderlig flok. Knap 15% af vores børn er to-sprogede, nogle børn har særlige behov og funktionsnedsættelser – og fælles for dem alle er, at de er værdifulde og med til at gøre Søhøjen til et dejligt sted at være både barn og voksen. Som pædagog er de faglige muligheder og opgaver mange, forskelligartede og spændende, hvis du bla. synes udvikling af trygge fællesskaber og udviklende læringsmiljøer, forældresamarbejde, specialpædagogiske redskaber, sprogstimulering, børn og familier med forskellige kulturelle baggrunde og arbejdet med barnets (og egen) evne til selvregulering er interessant.
I Søhøjen vægter vi en anerkendende kommunikation, og en løsningsorienteret tilgang, og vores pædagogiske afsæt er funderet i neuropsykologisk relationel pædagogik. Vi arbejder i hele Tilst dagtilbud med et aktionslæringsforløb, hvor kvalitet i praksis og den pædagogiske læreplan er det fælles afsæt.
Vi er optaget af at forfine vores pædagogiske miljøer og tilgang igennem faglige drøftelser, og vi prioriterer at udvikle os sammen, bla gennem forskellige vejledningsforløb med Dagtilbuddets pædagogiske vejleder og/eller eksterne samarbejdspartnere.
For at sikre at nye medarbejdere er klædt på til opgaven, afholder vi løbende særlige læringsdage for nyansatte.
Vi vægter nærvær og små grupper og tager udgangspunkt i barnets behov og formåen. Dagen har faste rammer men med plads til nye input og spontan fordybelse. Vi har i Dagtilbuddet, busser til rådighed, der giver mulighed for ture ud af huset med fokus på udeliv og naturoplevelser.
Glædes du over at udvikle dig sammen med dine kolleger, med det mål, at kunne skabe det bedste læringsmiljø for barnet – så lad høre fra dig hurtigst muligt:)
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Er du blevet nysgerrig, så kan du høre mere ved pædagogisk leder Majbritt Thomsen på tlf. 4012 4653 fra d. 5.1.26 i tidsrummet10-16
På vores Instagram profil, @bornehuset_sohojen kan du også få et indblik i vores hus:)
ANSØGNING
Ansøgningsfrist: 11.1.26
Samtaler finder sted løbende – og senest 23.1.26 i tidsrummet 9-14, så skynd dig at sende din ansøgning afsted:)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.