Er du typen, der kan finde glæde i en regnorm på legepladsen, et kram fra en tumling og de små øjeblikke, hvor et barn pludselig mestrer noget nyt? Så læs med her.
I Solsikkens vuggestue søger vi en pædagog, der brænder for arbejdet med de yngste børn, og som har lyst til at være en del af et fagligt stærkt og nærværende fællesskab. Hos os er hverdagen fyldt med leg, grin, nysgerrighed, omsorg og masser af små mennesker med store personligheder.
Om os
Solsikken er en integreret institution i Tranbjerg Dagtilbud med plads til både vuggestue- og børnehavebørn. I vuggestuen har vi to stuer med engagerede voksne, som hver dag arbejder for at skabe en tryg, udviklende og nærværende hverdag for børnene.
Hos os tror vi på, at legen er børns vigtigste læringsrum. Vi arbejder målrettet med at skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor børnene kan udforske verden, udvikle relationer og opleve sig som en værdifuld del af fællesskabet. Vi vægter både planlagte aktiviteter og de spontane øjeblikke højt i hverdagen.
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger
• En hverdag præget af nærvær, humor og samarbejde
• Gode muligheder for faglig sparring og udvikling
• Fokus på leg, relationer og børneperspektiver
• Et dejligt hus med gode fysiske rammer og en stor legeplads med mange muligheder for motorik og udeliv
Vi søger en pædagog, som:
• Er uddannet pædagog
• Har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-3 år
• Er nærværende, omsorgsfuld og tydelig i relationen til børnene
• Kan skabe trygge rammer og følge børnenes initiativer
• Ser værdien i et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
• Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
• Er nysgerrig på egen og fælles pædagogisk praksis
Hos os bliver du en del af et hus, hvor vi hjælper hinanden, tænker i fællesskaber og arbejder ud fra et anerkendende børnesyn. Vi ønsker at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse – hver eneste dag.
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart d. 1. september 2026 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist d. 15. juni 2026, vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe W. Krarup på telefon 23741160.
Kan du allerede se dig selv sidde på gulvet med en bog i hånden, have sand i skoene og være den trygge voksne i børnehøjde? Så håber vi, du sender os en ansøgning. Vi glæder os til at møde dig – og måske er det netop dig, der skal være en del af hverdagen i Solsikken.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.