Pædagoger med humor og høj faglighed søges

Børnehuset Vidtskue søger 2 pædagoger til vuggestue og børnehave

Vil du være en del af et hus, hvor humor, faglighed og fællesskab går hånd i hånd?
Hvor faglig refleksion, udvikling og nærvær er en vigtig del af vores praksis?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Børnehuset Vidtskue er en integreret institution med 24 vuggestuebørn og 34 børnehavebørn centralt placeret i Viby. Vi er et hus med højt til loftet, stærke relationer og et personale, der hver dag arbejder for at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn.

Hos os er faglig refleksion og udvikling en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer samarbejde, fælles forberedelse og sparring, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og når vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere bygger på tillid, åbenhed og fælles ansvar. Her er der plads til både faglige drøftelser, nye idéer og forskellige perspektiver – med et fælles fokus på at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for børnene.

Du bliver en del af et hus, hvor:
• humor og arbejdsglæde fylder i hverdagen
• høj faglighed og fælles refleksion prioriteres
• du har fast forberedelsestid med dine kolleger
• vi arbejder struktureret med at udvikle vores praksis
• du får sparring fra både kolleger og ledelse
• vi arbejder tæt sammen på tværs af huset
• forskellighed blandt både børn og voksne ses som en styrke

Vi tilbyder også mulighed for faglig udvikling gennem blandt andet:
• uddannelse som sprogvejleder via VIA
• legekaptajnuddannelse
• løbende kompetenceudvikling og faglige refleksioner

I Vidtskue arbejder vi ud fra en grundlæggende forståelse af, at børn gør det godt, hvis de kan. Derfor er vi optaget af at forstå, hvad børn fortæller os gennem deres adfærd – både når de trives, og når noget bliver svært.

Det betyder, at vi arbejder med tryg tilknytning, samregulering og læringsmiljøer, der understøtter børns udvikling, deltagelsesmuligheder og fællesskaber. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i relationer præget af nærvær, tydelighed og voksne, der tager ansvar for fællesskabet.

Vores værdier – livsduelighed, fællesskab, respekt og nysgerrighed – hænger tæt sammen med den måde, vi arbejder på i hverdagen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi møder børn, forældre og kolleger med ordentlighed og respekt, hjælper hinanden i hverdagen og er nysgerrige på både egen og fælles praksis.

Vi tror på, at udvikling sker gennem relationer, refleksion og samarbejde – og at stærke fællesskaber er afgørende for både børn og voksne.

Vi søger pædagoger, der:
• er fagligt nysgerrige og reflekterende
• kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen med andre
• har blik for børns forskellige behov og deltagelsesmuligheder
• kan skabe trygge relationer og tydelige rammer
• bidrager positivt til fællesskabet
• har humor og kan bevare ro og overblik i en travl hverdag

Du kan være nyuddannet eller erfaren – det vigtigste for os er ikke, hvor længe du har været pædagog, men hvordan du er pædagog.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du er også meget velkommen til at komme forbi og mærke stemningen i huset.

Kontakt pædagogisk leder Jesper Juulsen på 41 85 76 00 eller Stedfortræder Søren Aahus på 21 15 82 69 for spørgsmål eller aftale om besøg.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer.


Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.



Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  Onsdag d. 10. juni 2026
 
Vi forventer, at afholde samtaler løbende. 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31011
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Jesper Møller Juulsen Pædagogisk leder Børnehuset Vidtskue +4541857600
2. Kontaktperson:
Søren Aahus Nielsen Pædagog Børnehuset Vidtskue
Afdeling:
Børnehuset Vidtskue
Lokation: Vidtskuevej 25A, 8260, Viby J, Denmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018