Vil du være med til at skabe et sted, hvor børn trives, leger og lærer - og hvor faglighed og hjertevarme går hånd i hånd?
I Børnehuset LIV drømmer vi om en pædagogisk leder, der vil stå i spidsen for et hus fyldt med liv, leg og læring – og som med faglig stolthed og nærvær kan være med til at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for både børn og voksne.
Hos os får du ikke bare et pædagogisk lederjob – du får mulighed for at blive en central del af et stærkt fællesskab med engagerede kolleger og 49 nysgerrige og livsglade børn. Vi tror på, at trivsel og udvikling går hånd i hånd - og at gode relationer og tydelig ledelse skaber rammerne for det hele.
Om jobbet
Som pædagogisk leder vil du være med til at sætte retning og skabe rammerne for den pædagogiske praksis, vi hver dag møder vores 17 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn med. Du har ansvar for både den strategiske udvikling og den daglige drift, og med afsæt i "Dagtilbud for alle" og den styrkede læreplan får du mulighed for at præge læringsmiljøerne, prioritere ressourcer og økonomi - og ikke mindst styrke og støtte vores fantastiske team på 10 pædagogiske medarbejdere.
Din hverdag bliver alsidig og levende: Nogle dage leder du med overblik og vision sammen med dine medarbejder - andre dage træder du ind i børnehøjde, deltager i pædagogiske aktiviteter og er med til at skabe nærvær, refleksion og faglig udvikling i praksis.
Vi leder efter dig, der tør gå forrest, som motiverer med både hjerte og hoved, og som formår at skabe en kultur, hvor faglighed, åbenhed, tillid og psykologisk tryghed blomstrer. Hos os er det vigtigt, at der er plads til både grin og fordybelse - og at alle føler sig set og hørt.
Forældresamarbejdet ser du som en værdifuld del af dit ledelsesrum. Med varme, tydelighed og respekt inviterer du forældrene ind i fællesskabet og bygger bro mellem hjem og institution - altid med barnets trivsel og udvikling som omdrejningspunkt.
Du har blik for helheden og kan balancere kvalitet og økonomi med både omtanke og omtanke. Du står stærkt i dig selv og leder med integritet, robusthed og ro - også når hverdagen rummer udfordringer.
Du har særligt fokus på
Om dig
Krav til stillingen
Du har en pædagoguddannelse og gerne ledererfaring. Har du været stedfortræder el.lign. og lyst til ledelse, hører vi også gerne fra dig.
Derfor skal du vælge os
Vi brænder for at give børnene gode betingelser for at trives og udvikle sig, så de kan se tilbage på tiden i Børnehuset LIV med en følelse af, at de hørte til, og hvor det var spændende og sjovt at være. Du får ansvaret for kvaliteten i en institution med en høj faglighed, hvor legen og trivsel altid er i centrum.
Skødstrup Dagtilbud består af 10 afdelinger med et godt og givende samarbejde imellem. Du får kontinuerlig ledersparring, og du vil også blive tilbudt en mentorordning, et introforløb, personlig og faglig udvikling samt lederuddannelse på diplomniveau. Lederteamet bygger på stærke relationer, fagligt fokus og et godt samarbejde, hvor vi støtter op om hinanden. Der er mulighed for at vokse som leder og bidrage med den, du er, og det du kan.
Læs om #detvigør i Børn og Unge:
Dagtilbud: https://detvigoer.aarhus.dk/dagtilbud/
Skole og fritid: https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/
Stærkere læringsfællesskaber: https://detvigoer.aarhus.dk/staerkere-laeringsfaellesskaber/
Ledelse: https://detvigoer.aarhus.dk/andet-vi-goer/ledelse/
Læs mere om os: https://skoedstrupdagtilbud.aarhus.dk/
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for diplomuddannelsen i ledelse.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Ansøgning
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest d. 3. august 2025.
Den 6. august 2025 udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale.
Første samtalerunde afholdes den 7. august 2025. Der medvirker HR-konsulent som udarbejder test og test tilbagemelding i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå mellem 1. og 2. samtale.
Den 2. samtalerunder afholdes d. 15. august 2025