Pædagogisk leder søges til Hårup Fritids- og Ungdomsklub – UngiAarhus ØST

Vil du være med til at skabe trygge, meningsfulde og udviklende fritidsfællesskaber for børn og unge i Hårup?

Som pædagogisk leder i klubben i Hårup får du en central rolle i at forme de tilbud, der skaber trivsel, fællesskab og stærke pædagogiske miljøer for klubbens børn og unge. Her arbejder du tæt på hverdagen – og tæt på børn og unge – i et aktivt miljø, hvor relationer, deltagelse og fælles oplevelser er i centrum. Du bliver en drivkraft i at videreudvikle et klubtilbud med høj kvalitet, stærk samarbejdskultur og engagerede medarbejdere.

Vi søger en pædagogisk leder, der kan se sig selv i nedenstående rolle

Gennem tydelig kommunikation sikrer du en god organisering, der skaber overblik for medarbejdere, børn og unge. Tydelighed og synlighed er en daglig prioritet, der sikrer, at du har en finger på pulsen og ved, hvad der rører sig i klubben.

Du leder teamet af medarbejdere som et professionelt arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på udvikling af opgaven, på involverende processer og det gode arbejdsmiljø. 

Som personaleleder er du tæt på dine medarbejdere og giver individuel feedback og faglig sparring med både den fritidspædagogiske vision og lokale prioriteringer i baghovedet. Du har blik for medarbejdernes faglige og personlige udviklingsområder.

Du trives også med den driftsmæssige side af lederjobbet, herunder økonomi, rekruttering og daglige administrative opgaver.

Sammen med dine lederkolleger i UngiAarhus går du forrest i samarbejdet på tværs af klubber, skoler og dagtilbud – og du bidrager til det brede ledelsesfællesskab i organisationen.

Om Hårup Fritids- og Ungdomsklub

Hårup Fritids- og Ungdomsklub er en del af UngiAarhus ØST og udgør et aktivt og velfungerende klubmiljø for områdets børn og unge.

Klubben har:

  • Ca. 90 medlemmer i 4.-9. klasse
  • Pt. 3 pædagoger 
  • Fantastiske klubfaciliteter på egen matrikel. 

Hos os arbejder vi med udgangspunkt i Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Det betyder at vores pædagogiske fokus er på fællesskaber, trivsel, medbestemmelse og sundhed, hvilket kommer til udtryk i de aktiviteter vi laver i og ude af huset. Vi stræber efter at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge med høj grad af medlemsinddragelse og -indflydelse.

Vi tilbyder utallige muligheder for deltagelse i forskellige aktiviteter: mad, pool, bordfodbold, krea, hal, gaming, ture og ugentlige aktiviteter. Derudover deltager vi også i større bydækkende arrangementer.

Vi tilbyder 

  • En lille klub i et lokalområde med nærhed og kendskab til hinanden 
  • En engageret og dygtig personalegruppe
  • Et stort fællesskab i UngiAarhus med mulighed for deltagelse i bydækkende events og aktiviteter ex. OMG! Festival, Vårsalon, Musvågecup og sommer på Ø for børn og unge og fælles medarbejderdage og kurser for de ansatte
  • Tilhør til en stor og mangfoldig ledergruppe, hvor vi både er ambitiøse sammen og samtidig har fokus på ledertrivsel og langtidsholdbarhed
  • Tilhør til en mindre kollegasparringsgruppe med 4 andre pædagogiske ledere, hvor du kan få inspiration og sparring til dine ledelsesopgaver
  • Faste og ad hoc ledersparring med din leder og vice-leder
  • Onboarding forløb og løbende hjælp og vejledning fra fællesadministrationen.  

Om dig 

Du trives godt i en varieret hverdag, hvor dine planer hurtigt kan ændre sig, og hvor du må prioritere med kort varsel. Som leder er du tydelig, og du formår at målrette din kommunikation efter modtageren.  

I jobbet vil der være projekter og processer, hvor du har styringen. Derfor er det en fordel, at du har erfaring med projekt/proces styring og planlægning. Du har gerne erfaring fra en politisk ledet organisation og ved derfor, hvad det vil sige at omsætte de politiske visioner ud i den praktiske virkelighed.  

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du udover ovenstående har ledererfaring og lederuddannelse – eller er klar til at gå i gang med én. Måske er du i et job med koordinerende funktioner eller på anden vis har du erfaring, der giver dig potentialet til at træde ind i en lederrolle. 

Det forventes, at du har erfaring med målgruppen (4. klasse til 18 år) og relevant pædagogisk erfaring og uddannelse.  

Vi ser gerne, at du matcher nedenstående: 

Relationelt stærk. Det er nemt for dig at tage kontakt, at opbygge nye, samt vedligeholde eksisterende relationer.  

Inddragende/Inkluderende ledelse. Som leder ved du, at inddragelse og medejerskab er afgørende for at få følgeskab og skabe mening for medarbejderne. Som leder faciliterer du møder og processer med en lærende tilgang og med fokus på at skabe psykologisk tryghed i gruppen. 

Praksisnær ledelse. Med en rigtig god føling af hvad der sker i hverdagen, omsætter du praksisnær viden til relevant pædagogisk ledelse.  

Personaleledelse. Du er god til at fornemme, hvad der sker i personalegruppen, og du prioriterer nærværende og tilgængelig ledelse. 

Faglig sparringspartner. Du kommer med en faglig tyngde, der gør dig i stand til at give medarbejderne faglig sparring i dagligdagen. Du er fagligt nysgerrig og opdateret og udfordrer gerne praksis og kommer med konstruktive perspektiver. Du går gerne forrest inden for det pædagogiske arbejde og det forventes, at du indimellem deltager i det daglige pædagogiske arbejde.  

Løn og ansættelse  

Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger i kommunerne samt gældende forhåndsaftale med BUPL. 

Som pædagogisk leder i Hårup fritidsklub og ungdomsklub referer du til leder af UngiAarhus ØST: Ole Ibsen 

Stillingen er med opstart 1. juni eller efter aftale. 

Ansøgning og rekrutteringsproces 

Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 19. april. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Herefter udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Ansættelsesudvalget består af leder af UngiAarhus, vice leder, to pædagogiske ledere samt en medarbejderrepræsentant fra klubben. 

Den 23. april afholdes første samtale mellem kl. 10 og 15. De kandidater, der går videre, skal forvente en anden samtale den 29. april mellem kl. 11 og 14, hvor der vil være en opgave, der skal forberedes og fremlægges.   

Hvis du vil vide mere 

Er du velkommen til at kontakte leder for UngiAarhus ØST Ole Ibsen på 29 20 99 40 eller viceleder Titte Randvig på 41 86 43 70.

Ønsker du at besøge stedet kan det aftales. 

Du kan læse mere om os her: 

UngiAarhus

Klubben Hårup

Plan for UngiAarhus - Fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus   

Den fritidspædagogisk vision  

Bredere Børnefælleskaber og Fritid for alle 

Stærkere læringsfællesskaber i Børn og Unge 

God ledelse i Børn og Unge  

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, de pædagogisk ledede legepladser, ungdomsskolen og bydækkende indsatser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. 

Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhusUngiAarhus er internt inddelt i tre søjler: ØST, VEST samt BYDÆKKENDE/TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. 


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30564
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Ole Ibsen Leder for UngiAarhus UngiAarhus områdeØst +4529209940
Afdeling:
Klubben Hårup
Lokation: Salonikivej 12, 8530, Hjortshøj
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018