Pædagogisk leder søges til klubben Søndervang - UngiAarhus 

Vil du være med til at skabe trygge, meningsfulde og udviklende fritidsfællesskaber for børn og unge i et område med sociale udfordringer?

Som pædagogisk leder i klubben Søndervang får du en central rolle i at forme de tilbud, der gør en reel forskel for børn og unge, som vokser op i et socialt udsat boligområde.

Her arbejder du tæt på hverdagen – og tæt på de unge – i et miljø, hvor relationer, stabilitet og stærke fællesskaber betyder ekstra meget. Du bliver en drivkraft i at skabe muligheder, støtte positive udviklingsveje og sikre, at alle børn og unge i Søndervang har adgang til gode, inkluderende og relevante fritidstilbud

Vi søger en pædagogisk leder, der kan se sig selv i nedenstående rolle: 

Gennem tydelig kommunikation sikrer du en god organisering, der skaber overblik for medarbejdere, børn og unge. Tydelighed og synlighed er en daglig prioritet, der sikrer, at du har en finger på pulsen og ved, hvad der rører sig. 

Du leder teamet af medarbejdere som et læringsfællesskab, hvor der er plads til udvikling af opgaven og fokus på involverende processer.  

Som pædagogisk leder er det også din opgave at bibeholde og udvikle medarbejdernes trivsel og aktivt bidrage til et stærkt og trygt arbejdsmiljø – særligt i et pædagogisk felt, der til tider kan være hårdt, komplekst og foranderligt.

Du skal kunne stå stabilt, når hverdagen er udfordrende, og samtidig skabe rammer, der giver medarbejderne mod, retning og overskud. Det betyder, at du både arbejder forebyggende og nærværende i forhold til trivsel, og at du understøtter en arbejdskultur, hvor faglighed og gensidig støtte går hånd i hånd.

Som personaleleder er du tæt på dine medarbejdere og giver individuel feedback og sparring med de overordnede strategier, den fritidspædagogiske vision og projekter i baghovedet. Du har blik for medarbejdernes faglige og personlige udviklingsområder. 

Du trives også med den driftsmæssige side af lederjobbet, hvor der bl.a. er opgaver og ansvar indenfor økonomi, rekruttering af medarbejdere og daglige administrative opgaver.  

Sammen med dine lederkollegaer går du forrest og har bl.a. fokus på at skabe det gode samarbejde på tværs af 0-18 års området i Børn og Unges klynger. Du har overblikket og tænker i bredere perspektiver med interne parter (ex. skoleledere og dagtilbudsledere) og med eksterne parter (ex. magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse, lokale aktører, Politi, UU samt det omkringliggende civilsamfund).  

Du formår at lede opad til UngiAarhus ledelsen og du bidrager ind i det brede ledelsesfælleskab med de andre pædagogiske ledere og vice leder.  

Opslaget har en kort ansøgningsfrist, fordi vi står uden ledelse i klubben og gerne hurtigst muligt vil have ansat en ny pædagogisk leder.
I klubben arbejder vi nemlig fokuseret på at udvikle et endnu bedre og mere bæredygtigt arbejdsmiljø, og derfor ønsker vi at få en ny leder på plads hurtigst muligt, så vi kan fortsætte den gode udvikling sammen.

Om dig 

Du trives godt i en varieret hverdag, hvor dine planer hurtigt kan ændre sig, og hvor du må prioritere med kort varsel. Som leder er du tydelig, og du formår at målrette din kommunikation efter modtageren.  

I jobbet vil der være projekter og processer, hvor du har styringen. Derfor er det en fordel, at du har erfaring med projekt/proces styring og planlægning. Du har gerne erfaring fra en politisk ledet organisation og ved derfor, hvad det vil sige at omsætte de politiske visioner ud i den praktiske virkelighed.  

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du udover ovenstående har ledererfaring og lederuddannelse – eller er klar til at gå i gang med én. 

Det forventes, at du har erfaring med målgruppen (4. klasse til 18 år) og relevant pædagogisk erfaring og uddannelse og gerne erfaring med at arbejde i et socialt udsat pædagogisk miljø.

Vi ser gerne, at du matcher nedenstående: 

Relationelt stærk. Det er nemt for dig at tage kontakt, at opbygge nye, samt vedligeholde eksisterende relationer.  

Inddragende/Inkluderende ledelse. Som leder ved du, at inddragelse og medejerskab er afgørende for at få følgeskab og skabe mening for medarbejderne. Som leder faciliterer du møder og processer med en lærende tilgang og med fokus på psykologisk tryghed i gruppen. 

Praksisnær ledelse. Med en rigtig god føling af hvad der sker i hverdagen, omsætter du praksisnær viden til relevant pædagogisk ledelse.  

Personaleledelse. Du er god til at fornemme, hvad der sker i personalegruppen, og du prioriterer nærværende og tilgængelig ledelse. 

Faglig sparringspartner. Du kommer med en faglig tyngde, der gør dig i stand til at give medarbejderne faglig sparring i dagligdagen. Du er fagligt nysgerrig og opdateret og udfordrer gerne praksis og kommer med konstruktive perspektiver. Du går gerne forrest inden for det pædagogiske arbejde og det forventes, at du indimellem deltager i det daglige pædagogiske arbejde. 

Vi tilbyder 

  • Et stort fællesskab i UngiAarhus på tværs af klubber, legepladser, ungdomsskole, alternative læringsarenaer, trivselsindsatser, mentorordning og gadeplans indsats.  
  • Tilhør til en stor og mangfoldig ledergruppe, hvor vi både er ambitiøse sammen og samtidig har fokus på vores ledertrivsel og langtidsholdbarhed. 
  • Tilhør til en mindre kollegasparringsgruppe med 4 andre pædagogiske ledere, hvor du kan få inspiration og hjælp til dine ledelsesopgaver.  
  • Ledersparring med din leder og vice-leder.  
  • Onboarding forløb og løbende hjælp og vejledning fra fællesadministrationen.  

Klubben Søndervang er en fritids- og ungdomsklub under UngiAarhus, placeret i det sydlige Viby mellem boligområderne Rosenhøj, Søndervang og Kjærslund. Klubben rummer både fritidsklub og ungdomsklub og har omkring 110–120 medlemmer i alderen 10–17 år. Her skaber vi et trygt, positivt og meningsfuldt fritidsmiljø, hvor relationer, fællesskab og unges trivsel er i centrum. 

Vi arbejder med en bred og mangfoldig målgruppe, hvor mange børn og unge har multikulturel baggrund og vokser op i et lokalområde med sociale udfordringer. Derfor spiller klubben en vigtig rolle i deres hverdag som et sted med stabile, nærværende voksne og mulighed for at indgå i sunde og udviklende fællesskaber. 

I klubben tilbyder vi alsidige aktiviteter – fra kreative værksteder, madlavning og musik til sport, spil og ungestyrede projekter. Samtidig har vi fokus på medbestemmelse, fællesskab og arbejdet med at styrke børns og unges evne til at navigere i deres eget liv. Flere særlige indsatser, som fx samarbejder med get2sport og projektet 17Plus, giver mulighed for støtte til uddannelsesvalg, fritidsliv og sociale udfordringer. 

Lokalområdet i Viby Syd er kendetegnet ved et stærkt fællesskab og stor kulturel mangfoldighed, men også ved visse sociale og pædagogiske udfordringer. Det betyder, at vi som klub arbejder tæt sammen med lokale aktører som Søndervangskolen, den boligsociale indsats, Gadeplan, familiecenteret og ungdomsskolen for at skabe sammenhæng og støtte omkring børnene og de unge. 

Alt i alt er Klubben Søndervang et sted fuld af liv, engagement og potentiale – et sted hvor børn og unge bliver set, hørt og støttet, og hvor vi hver dag arbejder for at skabe gode veje ind i fællesskab, trivsel og positive ungdomsliv.

Læs om #DetViGør i Børn og Unge:  

Læs mere om os: UngiAarhus 

Plan for UngiAarhus plan-for-ungiaarhus-fritids-og-ungdomsskoleomraadet-i-aarhus-kommune.pdf 

Fælles fritidspædagogisk vision for alle børn og unge: Fritidspædagogisk vision 

Bredere Børnefællesskaber i Aarhus Kommune Bredere børnefællesskaber  

Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk) 

Ledelse: Ledelse (aarhus.dk) 

Løn og ansættelse  

Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger i kommunerne samt gældende forhåndsaftale med BUPL. 

Som pædagogisk leder i Klubben Søndervang referer du til leder af UngiAarhus VEST: Rasmus Brandt.  

Stillingen er med opstart 1. april 2026 eller hurtigst muligt. 

Vi ser frem til at høre mere om dig

Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 16. februar 2026. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Herefter udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Ansættelsesudvalget består af leder af UngiAarhus, vice leder, pædagogiske leder samt en medarbejderrepræsentant fra Klubben. 

Den 19. februar 2026 afholdes første samtale mellem kl. 9 og 14. De kandidater, der går videre, skal forvente at blive indkaldt til anden samtale den 25. februar mellem 12 og 16, hvor der vil være en opgave, der skal forberedes og fremlægges.  Den 23 eller 24. februar vil der være samtale med HR konsulent.

Vi hører gerne fra dig

Vi opfordrer alle interesserede til at kontakte UngiAarhus leder Rasmus Brandt for en uforpligtende samtale, før du sender din ansøgning.
Her får du mulighed for at høre mere om stillingen, forventningerne og hverdagen hos os, og så får vi også mulighed for sammen at tale om opgavens indhold og sikre, at du føler dig godt klædt på til en eventuel samtale – og at der er et naturligt og meningsfuldt match mellem dig og stillingen.

Leder for UngiAarhus VEST Rasmus Brandt på 41 85 72 99.  

Du kan læse mere om UngiAarhus på vores hjemmeside www.ungiaarhus.dk 

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er internt inddelt i tre søjler: ØST, VEST samt BYDÆKKENDE/TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. 


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29936
Frist:
Tiltrædelse: 01-04-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Rasmus Brandt Lauridsen Leder for UngiAarhus UngiAarhus områdeVest +4541857299
Afdeling:
Klubben Søndervang
Lokation: Søndervangs Allé 40, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018