Elsker du det pædagogiske fag? Vil du være den drivende kraft for at vedligeholde en bevidst pædagogisk retning? Er du god til at få følgeskab gennem anerkendende og tydelig personaleledelse? Kan du dyrke en kultur bygget på tillid, ærlighed og fagligt engagement?
Hasselhuset søger ny pædagogisk leder pr. 1. august 2025 til vores dejlige 4-stuers institution med 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vores mangeårige leder skal nyde sit otium efter 45 år i Aarhus Kommune. Du får derfor mulighed for at drive Hasselhuset videre til et sted, hvor alle fortsat er glade for at være og derfra sætte dit eget præg.
DETTE FÅR DU/ KAN DU FORVENTE
Som ny pædagogisk leder kan du forvente, at personalet, børnene og forældrene glæder sig til at byde dig velkommen, og at I sammen skal lære hinanden at kende.
Du lander i en institution med et fagligt fundament, hvor alle er vant til at gøre sig umage. Der er en høj grad af uddannet personale, og alt personale er vant til at dele faglighed og kompetencer med hinanden, så det gavner børnene. Personalet er også vant til at blive inddraget og påtage sig opgaver. Dette medansvar og denne tillid gøder vores engagement, fordi vi skaber sammen.
Derudover får du også:
DINE OPGAVER OG ANSVAR I JOBBET
Din primære opgave er synlig og faglig ledelse. Du vil have timer på gulvet i samspil med børn og personale lige som du er synlig rundt i huset til daglig – det indblik du får her, bruger du aktivt i din ledelse.
Dine mål og resultater opnår du i væsentlig grad igennem dit personale og deres resultater. Det er derfor essentielt, at du er god til at balancere dét at være en menneskelig, anerkendende leder med at praktisere en synlig, engagerende og handlekraftig personaleledelse.
I følgende tre dele skitserer vi dine opgaver som pædagogisk leder i Hasselhuset.
I. Du sikrer samspil og tydelig fælles fremadrettet kurs. Opgaverne er at:
II. Du sikrer sammenhængskraft. Opgaverne er at:
III. Du er garant for menneskelighed og ordentlighed. Opgaverne er at:
LEDERTEAMET – VI KAN MERE SAMMEN END HVER FOR SIG
Du bliver en del af et fagligt ambitiøst dagtilbud, hvor vi hele tiden udvikler fælles ståsted og praksis for at blive bedre i egne og fælles opgaveløsninger.
Som del af lederteamet bidrager du aktivt til omsætningen af de politiske beslutninger på dagtilbudsniveau og til løbende at indgå i tværfagligt samarbejde. Vi forsøger at skabe merværdi gennem videndeling, hjælpsomhed og uddelegering af ansvarsområder samt faglige områder.
Du vil opleve et åbent og energisk lederteam, som er god til at dele og sparre med hinanden. Herunder er vores ressourcepædagog med til at styrke vores ledertrivslen gennem neuroaffektive sparringer i små grupper. Se vores ledelsesgrundlag her, hvor du både finder præsentationsfilm af lederteamet og udpluk af ledelsesgrundlag fra dine kommende lederkollegaer: Hvem er vi (aarhus.dk)
For bordenden sidder en erfaren, struktureret og fyndig dagtilbudsleder, der understøtter og sparrer konstruktivt med dig – med hende bliver du hørt og mødt.
FORÆLDRENE
Der tegnede sig et klart billede, da vi spurgte Hasselhusets forældreråd om deres syn på Hasselhuset, og deres ønsker for huset fremover:
Fra det øjeblik man træder ind i Hasselhuset, mødes man af en helt særlig stemning med lys, varme og liv. Her er en kultur, hvor alle trives, og der er en tæt relation mellem børn og voksne. Personalet er engageret og kompetent, og man mærker, at alle gør sig umage for at skabe en tryg og inspirerende hverdag. Alt dette ønsker vi fortsat, og som forældre vil vi vores børns trivsel samt fælles- og medejerskabet her i Hasselhuset.
MERE VIDEN
Du kan læse mere om Hasselhuset og dagtilbuddet her: Hasselhuset
Tag også et kig på dagtilbudslederens månedlige temabreve, som afspejler noget af det, der optager os i dagtilbuddet: Med børnene som omdrejningspunkt
Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Birgitte Rasmussen på telefon 29 20 41 46, og vi tilbyder meget gerne en rundvisning efter aftale.
Børn og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)
Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)
Leder- og medarbejderroller: https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 12-06-2025
Den 13. juni 2025 udvælger vi kandidater, og inviterer dem til samtale. Første samtalerunde afholdes 19. juni 2025 om eftermiddagen. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen.
Der bliver brugt mentale færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test vil foregå den 25. eller 26. juni 2025 i dagtimerne. Anden samtalerunde afholdes den 27. juni 2025 om formiddagen.
Vi håber, du kan begynde den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.