Frederiksbjerg Skole – Aarhus
AGF har fanget vores nuværende mellemtrinsleder i fodboldnettet til et nyopstået lederjob efter sommerferien, og derfor søger vi nu en ny pædagogisk leder til at overtage og videreudvikle ledelsen af mellemtrinnet.
Brænder du for at være med til at drive og udvikle en skole, hvor leg, læring og bevægelse går hånd i hånd? Har du lyst til at lede dygtige og engagerede lærere og samarbejde tæt med både elever, medarbejdere og forældre? Så er du måske vores kommende pædagogiske leder.
Derfor er Frederiksbjerg Skole et særligt sted at være leder
Vi tilbyder et attraktivt og meningsfuldt lederjob på en skole med tydelig identitet og stærkt fællesskab.
Om Frederiksbjerg Skole
Frederiksbjerg Skole er en stor og velfungerende kommunal folkeskole med ca. 800 elever fra 0.–9. klasse, herunder Plusklasser og SFO. Skolen er 3–4-sporet på alle årgange og organiseret i tre afdelinger med hver deres særkende.
Vi har ca. 60 lærere og 25 pædagoger og en personalegruppe, der arbejder engageret i professionelle læringsfællesskaber med fokus på elevernes trivsel, læring og udvikling. Skolens arkitektur og rammer understøtter vores pædagogiske principper med mange bevægelsesmuligheder og en aktiv hverdag.
Her er højt til loftet – og en indendørs rutsjebane, som vi gerne giver en tur i.
Hos os bliver du en del af:
Vi søger en leder, der:
Om jobbet
Som pædagogisk leder for mellemtrinnet (3.–6. klasse) er du tæt på skolens hverdag og praksis. Du har ansvar for:
Du er nærværende og synlig, så både elever og medarbejdere oplever ledelsen tæt på.
Din profil:
Læs mere om Frederiksbjerg Skole:
Frederiksbjerg Skole (aarhus.dk)
Læs om #detvigør i Børn og Unge:
Skole og fritid: https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/
Stærkere læringsfællesskaber: https://detvigoer.aarhus.dk/staerkere-laeringsfaellesskaber/
Ledelse: https://detvigoer.aarhus.dk/andet-vi-goer/ledelse/
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen i stillingen ligger på trin 48 + årligt tillæg kr. 40.420, svarende til kr. 623.000 i årsløn i nutidskroner.
Vi håber, du kan starte den 1. august 2026.
Ansøgning
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 31. maj 2026.
Den 2. juni 2026 udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale.
Første samtalerunde afholdes den 8. juni 2026 fra kl. 14:00.
Test, testinterview og referencer vil foregå mellem den 9.-12. juni 2026.
Anden samtalerunde afholdes den 15. juni 2026 fra kl. 15:00.
Der medvirker HR- konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt personlighedstest og kognitiv-test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, hvor du har lagt tydelig vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer, og hvor du forholder dig til ovennævnte profilbeskrivelser.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller evt. besøge skolen, kan dette aftales med skoleleder Dick Douglas Glintborg på mail gdd@aarhus.dk eller telefon 29 20 79 10. Vi ser gerne, at du laver en aftale.
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.