Har du lyst til at bruge de næste min. 1-2 år på at være del af en inspirerende, udfordrende og sjov hverdag for børn og voksne? Så spring til og søg jobbet som pædagogmedhjælper i Vuggestuen Nannasvej i Åbyhøj.
Skriv i din ansøgning, hvorfor vi skal ansætte netop dig og din motivation for at søge jobbet hos os.
Om jobbet
Vuggestuen Nannasvej i Åbyhøj søger en engageret og stabil pædagogmedhjælper på 37 t/u pr. 16. oktober 2025.
I vuggestuen Nannasvej er 39 børn i alderen 0-3 år fordelt på tre stuer.
I løbet af dagen dyrkes basen på stuen, mulighederne i vores rummelige hus, samt udenfor i vores have og på vores dejlige legeplads. Børnene går ofte på opdagelse på tværs af stuerne og skaber relationer til børn og voksne fra de øvrige stuer.
Vores hverdag er præget af tydelige strukturer fra stort til småt - men med mulighed for at være impulsive og spontant gribe børnenes udtryk for, hvad de har behov for. I personalegruppen er vi enige om, at vores kerneopgave er at skabe trivsel hos alle børn!
Vi er en del af Gl. Åby Dagtilbud, som består af fire integrerede institutioner, tre vuggestuer, to børnehaver og en dagplejeafdeling.
Din profil
Vi søger en pædagogmedhjælper, der sammen med os vil skabe de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling og et godt børne- og arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du:
Derfor skal du vælge os:
I Vuggestuen Nannasvej vil du møde en engageret flok ansatte, der møder glade op på arbejde og kommer med nye ideer og initiativer med udgangspunkt i høj pædagog-faglighed. Vi kan lide at arbejde sammen og ser humor som en vigtig del af vores hverdag. Vi arbejder efter at finde de nærværende stunder med børnene i større eller mindre grupper.
Vi øver os i at arbejde systematisk og datainformeret med det formål at udvikle og forbedre vores pædagogiske praksis. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens behov og finder gennem refleksion og sparring frem til hvilke små justeringer, der er nødvendige i vores læringsmiljøer.
Vi har særlig opmærksomhed på vores børnesyn og har en anerkendende tilgang til børnene. Dette mærkes tydeligt i huset, hvor der er en god stemning og guidning af børnene.
Vi har en engageret forældregruppe med hvem vi prioriterer den daglige mundtlige samtale; ligesom AULA er et vigtigt redskab i formidling af barnets hverdag, samt vores pædagogiske overvejelser.
I dagtilbuddet og i Vuggestuen er der særligt fokus på tidlig indsats (særligt ift. barnets sproglige udvikling), børnesyn og læringsmiljøer.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling som pædagogmedhjælper.
Arbejdstid: 37 t/u
Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny løn. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Ansættelsesstedet er Magistratsafdelingen Børn og Unge.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om Vuggestuen Nannasvej på vores hjemmeside: Vuggestuen Nannasvej
Der er desværre IKKE mulighed for rundvisninger, ligesom vi kun modtager ”digitale” ansøgninger sendt gennem rekrutteringssystemet.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er: senest torsdag d. 2. oktober 2025
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt tirsdag d. 7. oktober om formiddagen
Forventet ansættelse: 16. oktober 2025.
Ansøgningen skal vedlægges relevante udtalelser og cv.