Har du lyst til at være en nærværende og engageret voksen i små børns hverdag? Trives du med leg, udeliv og et tæt samarbejde med både børn, forældre og kolleger?
Så er det måske dig, vi søger!
Kometen i Brabrand søger en engageret og ansvarlig pædagogmedhjælper til vores vuggestue.
Om jobbet:
Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af hverdagen på stuen. Sammen med dine kolleger skaber du trygge rammer, hvor børnene kan lege, udforske og udvikle sig.
Du er tæt på børnene gennem hele dagen – i legen, ved måltiderne, i garderoben, på legepladsen og på ture. Vi er ude hver dag, når vejret og hverdagen tillader det, så du skal have lyst til at være aktiv sammen med børnene.
Vi lægger vægt på nærvær, gode relationer og på, at alle børn oplever at høre til i fællesskabet.
Vi søger dig, der
Erfaring fra dagtilbud er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og være en engageret del af deres hverdag.
Vi tilbyder
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14.09.2026
Samtaler afholdes løbende.
Om os
Kometen er en af de 10 afdelinger i Brabrandsøens Dagtilbud. Vi er en lille integreret institution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er normeret til 30 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn; fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er pt. 12 engagerede medarbejdere og en pædagogisk leder, som er tæt på børnene og deres familier. Vi har nogle skønne forældre og et aktivt forældreråd, der er en positiv medspiller i hverdagen.
Vi insisterer på en hverdag med godt humør, nærvær og tryghed, og den daglige praksis er præget af struktur, som er til for børnene og for at holde den faglige kurs gennem hverdagen. Kometen ligger tæt på skoven og Brabrandstien, så vi bruger Naturcenter Sølyst og lokalområdet til at give børnene oplevelser med og i naturen.
Hos os skal børnene opleve tryghed, nærvær og glæde – og de voksne omkring dem skal opleve, at vi løfter opgaven sammen.