Pædagogmedhjælper søges til Tumlehuset, Viby-Rosenvang Dagtilbud
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. 1. september i børnehaven
Vil du drage omsorg for børnene ved at give varme, nærvær og tryghed, og samtidig hjælpe dem med at lære? Det bliver din primære opgave. Jobbet som medhjælper er alsidigt, og praktiske opgaver er også en del af dagligdagen; f.eks. at feje, rydde op eller fylde op på hylder.
I Tumlehuset leger 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og Tumlehusets motto er, at det skal være sjovt at være barn. Måske vil du bruge denne stilling som et springbræt til at tage pædagoguddannelsen?
Tumlehuset har byens bedste beliggenhed. Heste står lige uden for vores indgang, og vi møder små hunde, ænder og krabber på vores ture til strand og skov, som er tæt på. Og så kan vi vinke til de kongelige, vores naboer, når de bor på Marselisborg slot.
DII Tumlehuset er inddelt i 6 stuer. Derudover har vi et stort krearum. Legepladsen ligger rundt om hele huset og indbyder til alle former for leg og pædagogiske aktiviteter – vi elsker at være ude. Her er vi også sammen på tværs af stuerne; både vuggestue og børnehave.
Hverdagen har plads til sjov, spontanitet og planlagte forløb. Vi har mange forskellige aktiviteter og mange traditioner. Dagligdagen er en bred vifte af bevægelse, relationer, kreativitet, selvhjulpenhed, leg, udeliv, sang, ture og sprog.
I personalegruppen er vi glade for at samarbejde. Du vil få fagligt dygtige kolleger, der aldersmæssigt er blandede fra unge til mere modne.
Er du interesseret i at søge, så skriv en ansøgning med en beskrivelse af, hvad vi kan forvente af dig som vores nye medhjælper. Og forhold dig gerne til, hvordan du gør det i praksis – også selv om du er en af vores interne ansøgere.
Med venlig hilsen Janne Bremer, dagtilbudsleder i Viby-Rosenvang dagtilbud, jabre@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24. august
Vi forventer, at holde samtaler i uge 35