Om jobbet:
Vi søger pædagogmedhjælpere, der har lyst til at være en del af dagligdagen i Langenæsstien 6As vuggestue og børnehave. Stillingerne er på 37 timer og det er faste stilling. Medhjælperjobbet er en vekselvirkning mellem praktiske opgaver og samvær/leg med børnene.
Din profil:
Vi har ingen forventninger om, at du har erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage og tage ansvar i det daglige arbejde med børnene. Du skal kunne tage initiativ på egen hånd, bevare overblikket i pressede situationer, ”skynde dig langsomt” og vigtigst af alt have lyst til at lege og være nærværende sammen med børn i alderen 0-3 år og 3-6 år.
Medhjælperjobbet indebærer også en del praktisk arbejde, så du skal ligeledes kunne gribe både kost og klud.
Forældresamarbejdet er en stor del af arbejdet i vuggestuen, og den daglige dialog med forældrene ved aflevering og afhentning vil også være en del af jobbet.
Vi har en forventning til, at du kan igangsætte og fordybe dig i leg med børnene, at du både kan ”se” det enkelte barn men samtidig også have blik for hele børnegruppen. Du skal have lyst til at danse, hoppe, kravle, synge mm sammen med børnene både ude og inde og du skal selv kunne tage initiativ hertil.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en del af Langenæs dagtilbud som består af 7 afdelinger. Vi er normeret til 30 børn fordelt på 2 stuer i vuggestuen og 45 børn i børnehave. Vi er 5 pædagoger og 5 medhjælpere i vuggestuen og i børnehaven er i 4 pædagoger og 6 medhjælpere. Du vil blive en del af dette team. Vi er en blandet personalegruppe af yngre, erfarne og uerfarne personaler.
Vi elsker natur og udeliv og du skal derfor være indstillet på at være ude størstedelen af dagen, sommer som vinter. Vi holder af at give børnene førstehånds oplevelser med naturen samt at arbejde med og hele tiden udvikle på vores legemiljøer – det glæder vi os til at I kan blive en del af.
Vi arbejder struktureret med afsæt i vores aktivitetsplan der tager udgangspunkt i vores Årshjul, som afspejler årets gang.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Stillingerne er faste medhjælperstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Du skal kunne tiltræde d. 19.08.26 eller snarest derefter.
Der afholdes samtaler i løbet af uge 34.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Langenæsstien 6A tlf: 4012 4586. Spørg efter Kathrine eller Sheetal for info vedrørende stillingerne eller kontakt pædagogisk leder Camilla Rajczyk-Jørgensen pr mail: Caraj@aarhus.dk. Vi tilbyder ikke rundvisning.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest klokken 12.00 den 16.08.26. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16-08-2026 12:00