Pædagogmedhjælpere søges til specialskole i Aarhus Kommune

STENSAGERSKOLEN – Aarhus kommune

Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering? Stensagerskolen søger pædagogmedhjælpere med start i august 2026.

KORT OM SKOLEN

Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Fra august er der 322 børn og unge og er ca. 250 ansatte medarbejdere på Stensagerskolen. 

Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik og perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende og vidtgående specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse, tæt guidning og en legende tilgang. 

Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagogmedhjælpere understøtter den daglige undervisning og hjælper med al praktisk samt varetager timer i SFO efter skoletid og på skolefridage.

Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt fagligt engagement. Vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, it-vejleder, læsevejleder og teknisk administrativt personale. Vi har et bredt tværfagligt samarbejde og tilbud om intern kursusvirksomhed.

Vi forventer, at ansøgere er gode til at samarbejde, og er i stand til at indgå i et tæt samspil med lærere og pædagoger i teamet.  

For pædagogmedhjælperstillingerne er arbejdstiden mellem 6.30 – 17 med de fleste af timerne placeret mellem 8 – 16. 

Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende ansøgning med relevante bilag samt billede. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering per e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst, bestående af grundløn + evt. kvalifikationsløn + evt. funktionsløn. 

Ugentligt timetal: De ledige stillinger er ikke med samme ugentlige timetal, men vil være 30 løntimer eller derover.
 

Hvis du vil vide mere:
For nærmere oplysninger besøg vores hjemmeside www.stensagerskolen.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: fredag den 24.07.26
 
Der afholdes samtaler løbende, men størstedelen mandag den 03.08.26 og tirsdag den 04.08.26 på Janesvej 2, 8220 Brabrand.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31192
Frist:
Tiltrædelse: 10-08-2026
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Søren Engedal Christensen Pædagogisk leder Stensagerskolen - Flyvere og vikarer +4587136511
Afdeling:
Stensagerskolen
Lokation: Janesvej 2, 8220, Brabrand, Denmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018