Pædagogmedhjælpere søges til specialskole i Aarhus Kommune

STENSAGERSKOLEN – Aarhus kommune

 

Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering? Stensagerskolen søger et antal pædagogmedhjælpere med start i august 2024.

KORT OM SKOLEN
Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Fra august 2024 har vi 295 elever og er ca. 250 ansatte medarbejdere. 

Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning. 

Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagogmedhjælpere understøtter den daglige undervisning og hjælper med al praktisk samt varetager timer i SFO efter skoletid og på skolefridage.

Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt fagligt engagement. Vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, it-vejledere, læsevejleder og teknisk administrativt personale. Vi har et bredt tværfagligt samarbejde og tilbud om intern kursusvirksomhed.

OM JOBBET: 
Vi forventer at ansøgere er gode til at samarbejde, og er i stand til at indgå i et tæt samspil med lærere og pædagoger i teamet.  

For pædagogmedhjælperstillingerne er arbejdstiden mellem 6.30 – 17 med de fleste af timerne placeret mellem 8 – 16. De ledige stillinger er ikke med samme ugentlige timetal, men vil være omkring 30 løntimer eller derover.

For nærmere oplysninger besøg vores hjemmeside www.stensagerskolen.dk

ANSØGNING:
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende ansøgning med relevante bilag samt billede. Alle felter med * skal udfyldes. 
Først når du har modtaget en kvittering per e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Alle ansøgninger behandles fortroligt. I henhold til Århus kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattester.

Ansøgningsfristen er lørdag den 27. juli 2024
Der afholdes samtaler løbende, men størstedelen mandag den 5. august 2024 og tirsdag den 6. august 2024 på Janesvej 2, 8220 Brabra


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
23733
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Søren Engedal Christensen Pædagogisk leder Stensagerskolen - Flyvere og vikarer +4587136511
Afdeling:
Stensagerskolen - Adm.
Lokation: Janesvej 2, 8220, Brabrand, Denmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018