Plejehjemmet Vidtskuevej 6 søger en social- og sundhedsassistent til primær aftenvagt

Om jobbet:
Social- og sundhedsassistent til aftenvagt

– Vil du være en del af et hus med nærvær, faglighed, samarbejde og fællesskab? 

Vidtskuevej 6 er et hus i tre etager med 36 beboere – 36 skønne mennesker med hver deres livshistorie, behov og ønsker. Med udgangspunkt i personcentreret omsorg skaber vi hver dag tryghed, nærvær og livskvalitet.

“Jeg er glad for at bo på Vidtskuevej. Personalet kender mig, og det gør mig tryg.” – Beboer, Vidtskuevej 6.

Et hus med liv og hjerte

Hos os er der altid tid til en sang, et grin eller en spontan aktivitet. Vi samarbejder tæt med lokalområdet og får bl.a. besøg af kaniner fra legepladsen, holder gudstjenester og fællessang med Fredskirken og har frivillige, der synger, spiller og læser med beboerne.

Faglighed, samarbejde og fællesskab 

Du bliver en del af et hus, hvor vi prioriterer faglig sparring, daglige møder og synlig ledelse højt. Aftenvagterne mødes dagligt til triagering og hver uge er der aftenvagtsmøde med ledelsen. 

Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt bliver du medansvarlig for at yde pleje og omsorg til vores beboere i de sene timer.  Du vil være en vigtig del af et kompetent og tæt samarbejdende team, der arbejder for at sikre beboernes trivsel og velvære og du vil ligeledes varetage social- og sundhedsassistent opgaver i hele huset alt efter behov. Du vil opleve, at vores fysioterapeut, ergoterapeut eller vores sygeplejerske arbejder på skift i senvagter, så du har mulighed for faglig sparring og dialog.

Vi er nysgerrige på hvordan vi kan dygtiggøre os og du vil få mulighed for at deltage i kurser og relevant efteruddannelse. 

Et stærkt kollegialt fællesskab

Vi har stor aldersspredning og du får både nyuddannede og erfarne kolleger. Hverdagen er præget af humor, åbenhed og respekt – og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø smitter af på omsorgen for beboerne.

Du bliver medskaber af en reflekterende kultur, hvor vi lærer af hinanden – og af vores fejl. Vi har stor opmærksomhed på vores elever og tager alle ansvar for at de føler sig som en del af fællesskabet. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt, men dagvagter eller nattevagter vil forekomme. Der arbejdes hver anden weekend efter 2-5 modellen.  

Din profil:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har lyst til at være en del af fællesskabet på Vidtskuevej 6
  • Kan være nærværende og tryghedsskabende i kontakten med beboerne 
  • Har lyst til at arbejde personcentreret og inddrage beboerens familie og venner
  • Har overblik, kan planlægge og prioritere egne opgaver også i uforudsete situationer 
  • Anvender lyttende og anerkendende kommunikation i alle relationer
  • Kan medvirke til kompetenceudvikling af øvrigt plejepersonale
  • Tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde
  • Har en nysgerrig og positiv tilgang til løsning af udfordringer og tør prøve nye ting af 
  • Meget gerne må have kendskab til Cura (elektronisk patientjournal), dette er dog ikke et krav 
  • Kan anvende gældende retningslinjer og instrukser
  • Er ansvarlig, stabil og fleksibel
     

Derfor skal du vælge os:

  • Vi har et godt introprogram, som vi tilpasser dine erfaringer og kompetencer 
  • Vi tilbyder en fast stilling primært i aftenvagt i et hus med høj faglighed og stærke relationer
  • Du vil blive en del af et fast aftenvagtshold, hvor du arbejder tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • Du får ansvar og mulighed for at bruge dine personlige og faglige kompetencer
  • Vidtskuevej 6 er et hus fyldt med liv, aktiviteter og rummelighed 
  • Vi arbejder for at skabe det gode hverdagslig og en god hjemlig stemning for vores beboere
  • Vi har fokus på læring, udvikling og åbenhed
  • Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med humor og hjerte

Om afdelingen:
Plejehjemmet Vidtskuevej 6 ligger i Viby J tæt på Fredenskirken. Der er 36 boliger fordelt på 3 etager, og hver etage har en stor, rummelig altan, og for enden af huset ligger en solrig terrasse med smuk beplantning. En gangbro forbinder Plejehjemmet Vidtskuevej med Lokalcenter Rosenvang, hvor der bl.a. er træningssal. Velfærdsteknologiske hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen, ligesom vores fokus på det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Vi skaber rammerne for fællesskaber, naboskab og meningsfulde aktiviteter, hvor sang, musik, udeliv og wellness er en fast del af hverdagen. 

2A kører lige til døren, og der er gratis parkering ved plejehjemmet. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Forstander Margit Sørensen, tlf. 51 57 69 73 mail ms@aarhus.dk 
Viceforstander Johanne Rosendal Schostag, tlf. 20 32 90 07 mail srojo@aarhus.dk 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest den 9. januar 2026

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29276
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Margit Sørensen Forstander Forstander Vidtskuevej +4551576973
2. Kontaktperson:
Johanne Rosendal Schostag Viceforstander Vidtskuevej
Afdeling:
Plejehjem Vidtskuevej
Lokation: Vidtskuevej 6, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018