Om jobbet:
Vil du være en del af et hus med nærvær, faglighed, samarbejde og fællesskab?
Da en af vores dygtige kolleger skal ud at rejse, søger vi en social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Vidtskuevej 6.
Vidtskuevej 6 er et hus i tre etager med 36 beboere – 36 skønne mennesker med hver deres livshistorie, behov og ønsker. Med udgangspunkt i personcentreret omsorg, skaber vi hver dag tryghed, nærvær og livskvalitet.
“Jeg er glad for at bo på Vidtskuevej. Personalet kender mig, og det gør mig tryg.” – Beboer, Vidtskuevej 6.
Et hus med liv og hjerte
Hos os er der altid tid til en sang, et grin eller en spontan aktivitet som for eksempel akvarelmaling. Vi samarbejder tæt med lokalområdet og får bl.a. besøg af kaniner fra legepladsen, holder gudstjenester og fællessang med Fredskirken og har frivillige, der synger, spiller og læser med beboerne.
Har du selv idéer til aktiviteter – og lyst til at stå for dem – så er det et stort plus!
Faglighed, samarbejde og fællesskab
Du bliver en del af et hus, hvor vi prioriterer faglig sparring og daglige møder på tværs af etager og faggrupper. Vi arbejder med triagering og fastlagte faglige emner, og du vil indgå i et mindre team på 4-5 medarbejdere på din etage.
Du deler ansvarsområder med en anden social- og sundhedsassistent og samarbejder tæt med fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske. Det betyder, at du aldrig står alene med faglige udfordringer og at vi sammen finder løsninger.
Vi er nysgerrige på hvordan vi kan dygtiggøre os og du vil få mulighed for at deltage i kurser og relevant efteruddannelse.
Et stærkt kollegialt fællesskab
Vi har stor aldersspredning og du får både nyuddannede og erfarne kolleger. Hverdagen er præget af humor, åbenhed og respekt – og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø smitter af på omsorgen for beboerne.
Du bliver medskaber af en reflekterende kultur, hvor vi lærer af hinanden og af vores fejl. Vi har stor opmærksomhed på vores elever og tager alle ansvar for at de føler sig som en del af fællesskabet.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, men aftenvagter eller nattevagter vil forekomme. Der arbejdes hver tredje weekend i et fast rul.
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Om afdelingen:
Plejehjemmet Vidtskuevej 6 ligger i Viby J tæt på Fredenskirken. Der er 36 boliger fordelt på 3 etager, og hver etage har en stor, rummelig altan, og for enden af huset ligger en solrig terrasse med smuk beplantning. En gangbro forbinder Plejehjemmet Vidtskuevej med Lokalcenter Rosenvang, hvor der bl.a. er træningssal. Velfærdsteknologiske hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen, ligesom vores fokus på det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Vi skaber rammerne for fællesskaber, naboskab og meningsfulde aktiviteter, hvor sang, musik, udeliv og wellness er en fast del af hverdagen.
2A kører lige til døren, og der er gratis parkering ved plejehjemmet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til på forstander Margit Sørensen på tlf. 51 57 69 73 eller mail ms@aarhus.dk eller viceforstander Johanne Rosendal Schostag på tlf. 20 32 90 07 eller mail srojo@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er mandag den 24. november 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler torsdag den 27. november 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.