Har du/I lyst til at afprøve dine teoretiske færdigheder og viden fra undervisningen med konkrete projekter og hverdagens udfordringer?
Er du studerende inden for fx datalogi, softwareudvikling, informationsvidenskab, digital design eller en anden relevant IT-/digitaliseringsuddannelse og har du energi, gå-på-mod og lyst til at gøre en forskel i vores stabsenhed Digitalisering.
Så er vi et godt match!
Vi søger lige nu en praktikant til et spændende praktikforløb, hvor du får mulighed for at arbejde med:
- AI, AarhusAI og ChatGPT – herunder udvikling og brug af custom GPT’er
- Kvalitetssikring af AI-løsninger og arbejdet med prompt engineering
- Udvikling af værktøjer og metoder, der kan understøtte Teknik og Miljøs digitale udvikling med AI
- Mulighed for deltagelse i konkrete projekter, hvor AI skal skabe værdi i praksis
Om praktikken
Vi sørger for, at du/I bliver introduceret til arbejdet og oplært i brug af værktøjer og metoder, så du kommer godt fra start. Derudover får du tildelt en mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling ud fra din uddannelsesplan og kompetencer.
Hvordan bliver din hverdag
Du bliver en integreret del af vores tværfaglige Digitalisering, som består af dygtige og engagerede medarbejdere. Vi arbejder med varierende opgaver indenfor f.eks.:
- AI teknologi
- MS power platfomen
- Python udvikling
- RPA
- Geodata
Mange af vores opgaver løses i samarbejde med andre afdelinger, og du kan derfor glæde dig til at spare med kolleger og faglige specialister i den øvrige del af organisationen.
Der er tale om ulønnet praktik på 8 uger til 6 måneder med en arbejdstid på 30-37 timer om ugen som udgangspunkt. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til studieaktiviteter.
Som praktikant i afdeling Digitalisering bliver du en del af Teknik og Miljø, der har hovedkvarter i kontorbygningen Blixens i Gellerup i Aarhus.
Vi søger dig der:
- Er ved at uddanne dig til datalog, softwareudvikler, informationsvidenskab, digital designer eller en anden relevant IT-/digitaliseringsuddannelse
- Er nysgerrig på at afprøve teori i praksis
- Har mod på at samarbejde med andre
- Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
- Har en god forståelse og fair for kodning, AI teknologi
- Kan bidrage med kreative inputs og er klar til at gøre en forskel
- Kan kommunikere sikkert på dansk, både mundtligt og skriftligt
Øvrigt om praktikpladsen
- For den engagerede studerende kan der være mulighed for studiejob efter praktikken
- Der er gratis kaffe og frugtordning samt god kantine og massageordning med medarbejderrabat
- Der er mulighed for socialt fællesskab med andre praktikanter i Teknik og Miljø
Hvis du vil høre mere om praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Mikkel Dall på tlf. 41859670 eller på mida@aarhus.dk eller Hanne Eline Povlsen på tlf. 29209464 eller på hahe@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen:
31. maj 2026 med opstart 1. september 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!