Er du interesseret i analyser, kapacitetsstyring og projektledelse? Vil du være med til at sikre de optimale bygningsmæssige rammer for kommunens borgere og ansatte? Er du samtidig klar på at prøve kræfter med arbejdet i en politisk ledet organisation? Så har vi en spændende praktikplads til dig i Planlægning og Data, Aarhus Ejendomme!
Vi søger en praktikant til vores Planlæggerteam i afdelingen Planlægning og Data til efteråret 2025. Her vil du få mulighed for at være med til at omsætte byrådets visioner på ejendomsområdet til praksis og arbejde strategisk med ejendomsplanlægning, hvor du balancerer politiske visioner og faglige prioriteringer – alt imens vi former fremtidens brug af kommunens ejendomme.
Du kommer til at være en del af den nyoprettede afdeling Planlægning og Data. Afdelingen består af to teams, der arbejder tæt sammen for at nå vores fælles målsætninger. Du vil blive en del af Planlæggerteamet, der har særligt fokus på at identificere potentialer for en bedre og mere effektiv udnyttelse af kommunens bygninger og faciliteter.
Vi er et blandet team bestående af syv medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, herunder sociologi, folkesundhedsvidenskab, jura, pædagogisk sociologi, byplanlægning og økonomi. Din uddannelsesmæssige baggrund er derfor ikke det vigtigste for os, så længe du har lyst til at give dig i kast med teamets opgaver.
Vi har internt i teamet organiseret os i mindre fagspecifikke grupper, hvilket giver mulighed for specialisering. Nogle af os arbejder f.eks. med arealreservationer og lokalplansarbejde, mens andre håndterer den planlægning, som knytter sig til skoler og dagtilbud. Du vil som praktikant få mulighed for at varetage opgaver, der både udfordrer og flugter med dine interesseområder.
Som kolleger vægter vi det gode fællesskab og kollegiale sammenhold højt, og vi prioriterer løbende sparring og erfaringsudveksling. Dermed har du som praktikant hos os rig mulighed for at udvikle dig fagligt og professionelt.
Dine opgaver vil bl.a. kunne omfatte:
Som praktikant vil du naturligvis få en grundig indføring i opgaverne, og du vil komme til at bidrage aktivt til teamets arbejde. Du vil skulle understøtte dine kolleger med deres projekter og få selvstændigt ansvar for at sikre fremdrift i egne opgaver.
Vi søger en praktikant, som:
Vi tilbyder:
Vi sikrer en god start på opgaverne, tilbyder rig mulighed for sparring, og giver plads til spørgsmål, undren og nye perspektiver.
Øvrige oplysninger om praktikpladsen:
Praktikpladsen er på 37 timer ugentligt og er ulønnet.
Vi vil bestræbe os på at tilrettelægge praktikopholdet sådan, at det passer til din studieordning.
Hvis du vil høre mere om praktikpladsen, så kontakt fuldmægtig Emma Kejser Jensen på tlf. 41 87 42 83 eller på mail: jemke@aarhus.dk.
Ansøgningsfrist:
1. marts med opstart i efteråret 2025 efter nærmere aftale. Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende.
Vil du med på holdet ?
Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig!