Projektmedarbejder til implementering af velfærdsteknologi

Projektmedarbejder søges til Velfærdsteknologi og Hjælpemidler (VTH), Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO), Aarhus Kommune

 

Baggrund 

I de kommende år vil vi på ældreområdet opleve, at der er flere borgere i Aarhus Kommune, der har brug for vores hjælp, og der bliver færre hænder til at varetage de mange sundhedsfaglige opgaver. Det er en udfordring, der kræver, at vi gentænker den måde, vi leverer velfærd på. I Sundhed og Omsorg har vi arbejdet med velfærdsteknologi og implementering af forskellige teknologiske løsninger i mange år. Siden 2023 har der været et særligt stort fokus på digital levering af ydelser efter serviceloven og sundhedsloven, hvorfor der også er et stigende behov for medarbejdere til at indgå i implementering af forskellige digitale løsninger.

Nationalt og lokalt i Aarhus Kommune er der stort politisk bevågenhed på, at vi overgår til mere digital levering af hjælp og behandling i borgers eget hjem. 

For Aarhus Kommune er vi ved at etablere Velfærdsteknologiens Hus, der bliver et kraftcenter for arbejdet med velfærdsteknologi, hvor vi ønsker stærke partnerskaber med regionen, andre kommuner, uddannelses- og forskningsinstitutioner, leverandører og frivillige organisationer mv. Det er en prioritering at understøtte det lokale erhvervsliv indenfor velfærdsteknologiske løsninger, og vi arbejder tæt sammen med flere forskellige virksomheder.

Digital medicinpåmindelse

Velfærdsteknologi og Hjælpemidler skal i de kommende år implementere medicinteknologiske løsninger til borgere i MSO, der får hjælp til medicinadministration. Borgere, der er i målgruppen, vil modtage hjælp til den daglige medicinadministration via en teknologisk løsning. Den centrale enhed, e-Teamet, der er forankret i Pleje & Rehabilitering (P&R), vil stå for opfølgning på alarmer fra borgere, der ikke kvitterer for at have taget sin medicin. 

Dine opgaver bliver

  • Du vil indgå i et Projektteam i VTH med to projektledere og en administrativ medarbejder. Projektlederne vil stå for den overordnede planlægning af implementeringsindsatsen.
  • Du vil blive den primære kontakt ud til de 27 lokale teams i P&R og de 8 sundhedsenheder i Sundheds & Forebyggelse (S&F), som skal have implementeret medicinteknologi i den daglige drift. Det er endnu ikke besluttet, om medicinteknologi også skal implementeres på kommunens plejehjem i Ældre & Omsorg (Æ&O), men i givet fald vil du også skulle stå for kontakten her. Naturligvis under hensyntagen til dit samlede tidsforbrug. 
  • Din kerneopgave vil blive at få oplært medarbejdere til at indtænke medicinteknologiske løsninger som en naturlig del af deres udredning af borgerne, og at få medarbejderne gjort trygge i at anvende de nye arbejdsgange, så anvendelsen af medicinteknologi bliver en god oplevelse for både borgere og medarbejdere. 
  • Du vil få et tæt samarbejde med e-Teamet, som står for at modtage og følge op på alarmer fra medicinteknologierne. Der vil afgå en alarm, hvis ikke borgerne kvitterer for at have taget sin medicin. 
  • Du skal stå for at supportere medarbejderne i de lokale teams, varetage leverandørsamarbejde, indsamle og rapportere data, udføre kommunikationsopgaver, understøtte screening af borgere, undervise medarbejdere m.m. 

Det vil være en fordel, hvis du specifikt har erfaring fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Det er en midlertidig stilling på to år – eller så længe implementeringen varer, og teknologierne er godt i drift.

Din profil

Du har som udgangspunkt en baggrund som sygeplejerske.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med eller interesse for brugen af velfærdsteknologi og digitale løsninger – og gerne i sammenhæng med sygepleje 
  • Har erfaring med implementering af nye løsninger og gerne i storskala
  • Har erfaring med rehabiliterende sygepleje og med fokus på medinddragelse af borgere og medarbejdere
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan sikre fremdrift i projektet
  • Er i stand til at opbygge gode samarbejdsrelationer både indenfor og udenfor organisationen
  • Formår at sætte dig ind i dine samarbejdspartneres arbejde og møder dem med nysgerrighed, ydmyghed og respekt
  • Kan etablere følgeskab både i ledelseslag og hos borgernære medarbejdere 
  • Har et fagligt overskud, der kan rumme, at tekniske udfordringer opstår, og du har it-teknisk erfaring og snilde
  • Personligt kan du lide at gå foran og tage forandringer til dig. Du er god til at tage initiativ og handle med overblik. Derudover er du en god kommunikator, der kan bevare overblikket og holde hovedet koldt.
     

Derfor skal du vælge os:

  • Fordi vi arbejder med et område, som har stor betydning for, hvordan det er at være og blive ældre i Aarhus Kommune
  • Fordi vi er en afdeling i konstant udvikling og altid har fingeren på pulsen
  • Fordi vi er ambitiøse og lægger vægt på høj kvalitet i vores arbejde
  • Fordi vi passer på hinanden og kan lige at være sammen
     

Om afdelingen:

Velfærdsteknologi og Hjælpemidler udgør sammen med Digitalisering sin egen forvaltning i Sundhed og Omsorg (MSO), Aarhus Kommune. 

Velfærdsteknologi og Hjælpemidler (VTH) omfatter en Udviklingsafdeling, Hjælpemiddelcentret, Hjælpemiddelservice, Undervisningscenter for Velfærdsteknologi og DokkX.

Udviklingsafdelingen holder til på Grøndalsvej 2, niveau 2 i Viby J

Se mere på: Velfærdsteknologi (aarhus.dk)


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. september 2025, eller snarest muligt

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Karen Lenler på telefonnummer 41 85 41 14 eller mail kale@aarhus.dk

Lotte Lucia Jelnes på telefonnummer 29 20 79 34 eller mail llj@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 20. august 2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 27. august 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28004
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Karen Lenler Konsulent Implementering
Afdeling:
Implementering
Lokation: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018