Psykolog til projekt ”Tidlig opsporing og støtte til pårørende i eget hjem”

Baggrund
Pårørende spiller en central rolle i omsorgen for ældre og svækkede borgere, men er samtidig i risiko for belastning og mistrivsel. Forskning viser, at særligt pårørende til borgere med omfattende plejebehov, svære kognitive udfordringer eller i ambulante behandlingsforløb er sårbare. Voksne børn og ægtefæller, som varetager væsentlige omsorgsopgaver, oplever ofte følelsesmæssige og praktiske belastninger, som kan medføre nedsat trivsel og behov for støtte. Derfor ønsker vi i Aarhus Kommune at igangsætte et nyt projekt med fokus på tidlig opsporing og støtte til pårørende i eget hjem. 

Stillingen er en projektstilling på 3 år og forankres i Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET, med strategisk tilknytning til Center for Pårørendesamarbejde, begge dele i regi af magistraten Sundhed og Omsorg. I det faglige vil den ansvarlige psykolog i projektet have et tæt samarbejde med Center for Livskvalitet, Det Forebyggende Hjemmebesøg og brobyggerne i Folkesundhed Aarhus.

Om jobbet:
Som den ansvarlige psykolog i projektet skal du, i tæt samarbejde med kollegaer, sikre en systematisk og tidlig opsporing af pårørende i hjemmet, og med din faglige baggrund vurdere og tilbyde relevant støtte og vejledning.

Projektet har særligt fokus på følgende målgrupper:

  • Pårørende til borgere i ambulante forløb
  • Voksne børn som pårørende
  • Ægtefæller, der passer en partner med alvorlig eller kronisk sygdom i hjemmet

I projektet skal der via Det forebyggende hjemmebesøg opspores og ydes tidlig indsats overfor pårørende i målgruppen. Det er psykologens opgave at tilbyde opsøgende samtaler i hjemmet, telefonisk eller via teams. Det er en fordel, hvis man har erfaring med Compassion fokuseret vejledning. Derudover skal du arbejde med brobygning til relevante kommunale tilbud, herunder Center for Livskvalitet, andre tilbud i regi af Center for Pårørendesamarbejde og de forebyggende tilbud i Folkesundhed Aarhus, herunder brobygning til fællesskaber og aktiviteter. 

Kandidatens profil:
Vi søger en uddannet psykolog med erfaring i pårørendestøtte, som har gode kommunikationsfærdigheder og evnen til at bygge tillid og relationer. Det er vigtigt, at kandidaten har erfaring med at arbejde med målgrupper i hjemmet samt viden om og erfaring med Compassion fokuseret tilgang. Yderligere ønsker vi en kandidat, som har evner og erfaring til at samarbejde tværfagligt og internt i kommunen. 

Derfor skal du vælge os:
En spændende og meningsfuld opgave, hvor du er med at udvikle, afprøve og implementere en ny indsats der skal gøre en forskel for pårørende i Aarhus Kommune. 

Om afdelingen:
I Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET arbejder vi for at afhjælpe de største sundhedsudfordringer i Aarhus og for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Vi er med til at understøtte at Aarhus skal være en by, hvor alle borgerne trives, er sunde og hvor fællesskaber er for alle. Du bliver en del af en stærk tværfaglig afdeling, hvor vi sætter kerneopgaven i centrum og vægter det kollegiale samarbejde og fællesskab højt.

Du får:
Et fagligt spændende arbejdssted med mange forskellige faggrupper og i en magistratsafdeling, der arbejder med sundhed på tværs af forvaltningsområder og sektorer. Læs mere om afdelingen her: FrydenlundHUSET

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1/12 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder, Katja Gaard Jønsson på 41857828 og/eller kagj@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 3/10 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 23/10 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28357
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Katja Gaard Jønsson Leder Folkesundhed Aarhus FrydenlundHUSET +4541857828
Afdeling:
Folkesundhed Aarhus FrydenlundHUSET
Lokation: Høgevej 27K, 8210, Aarhus V, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018