Om jobbet:
Er du optaget af myndighedsarbejdet og, trives du med at sætte din faglighed i spil og gøre en forskel i, at borgere bliver mest mulig selvhjulpen i eget liv? Så er du måske en af vores nye kollegaer.
Vi søger to socialrådgivere til barselsvikariater i Dagafdelingen med tiltrædelse hhv. d. 15. september og 15. oktober 2025 eller snarest derefter.
I Dagafdelingen er vi 25 rådgivere og en afdelingsleder, som hver dag har fokus på, hvordan vi bedst understøtter at borgere med handicap eller psykiske og sociale udfordringer kan få et hverdagsliv til at hænge sammen i egen bolig.
Vi visiterer til bostøtte, ledsagelse og dagtilbud jf. serviceloven §§ 85, 97, 103 og 104.
Udover kerneydelserne - visitation, udarbejdelse og opfølgning på handleplaner iht. SEL § 141 har vi en bred opgavepalette. Afholdelse af netværksmøder med borgere og samarbejdspartnere. Betjening af vagttelefon. Behandling af ansøgninger om socialt frikort og til Den Sociale Boligtildeling. Koordinerende rådgivere for borgere ved kvindekrisecentre.
Visitation til bostøtte i eget hjem og opfølgningsmøder foregår både i centret og i borgers eget hjem.
Dagafdelingen har en stor kontaktflade og samarbejder blandt andet med Soras, Neuropædagogisk team, Center for Mestring, Regionspsykiatrien og frivillige organisationer. Ligesom vi samarbejder med Åben fleksibel rådgivning, som løfter forebyggende indsatser jf. Servicelovens § 82 og er en vigtig samarbejdspartner.
Din profil:
Du er uddannet socialrådgiver med kendskab til myndighedsopgaven samt servicelovens voksenbestemmelser.
Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads med højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab.
En omskiftelig hverdag med højt tempo.
En arbejdsplads hvor gensidig sparring og dialog prioriteres højt og, hvor vi har en fast aftale om supervision.
Onboarding med en fast tilknyttet mentor.
I Rådgivning og Visitation Voksne prioriterer vi både trivsel, produktivitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi er derfor en arbejdsplads:
Du får arbejdsplads på Grøndalsvej 1B i Viby, og vores fysiske rammer har gode faciliteter og muligheder:
Samtaler forventes afholdt i uge 34.
Tiltrædelse hhv. d. 15. september og 15. oktober 2025 eller snarest derefter.
Om Rådgivning og Visitation Voksne
Rådgivning og Visitation Voksne varetager myndighedsopgaver på tværs af udsatte-, handicap og psykiatriområderne for borgere i alderen 30 – 67 år med fokus på kerneopgaven – At understøtte borgernes mestring af eget liv. Vi er godt 100 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde herunder socialrådgivere, administrative - og sundhedsfaglige medarbejdere. Vi er organiseret i seks afdelinger;
I centret arbejdes der med metoderne Fælles Faglig Fundament/ Recovery/ Recovery Orienteret Rehabilitering, som er Aarhus Kommunes tilgange til arbejdet med borgere med funktionsnedsættelser. Vi arbejder ud fra en tilgang, hvor afdækning af borgernes behov og den tilhørende indsats matcher hinanden, så vi sikrer, at borgerne understøttes bedst muligt og, at der er fokus på at forbedre borgernes funktionsniveau og livskvalitet.
10-08-2025