Midtbyens Dagtilbud søger fagligt engagerede pædagoger til at understøtte børns deltagelsesmuligheder, hvor læringsmiljøerne kalder på en fokuseret indsats
Vi søger to 37 timers ressourcepædagoger til faste stillinger – snarest muligt.
Dagtilbuddets ni afdelinger er i gang med en prøvehandling i 2026, hvor ressourcemidler er lagt decentralt ud til børn med vidtgående støttebehov.
Du er sikret fast job som pædagog i dagtilbuddet efter prøvehandlingen, hvis der – mod forventning – ikke fortsat tildeles midler.
Ressourcepædagogerne skal sammen med afdelingerne indgå i en forebyggende indsats, hvor vi samarbejder helhedsorienteret, fællesskabsorienteret og målrettet omkring børn og børnegrupper, der i perioder af deres liv befinder sig i sårbare og udsatte positioner.
Som ressourcepædagog skal du medvirke til at fastholde den udvikling, Midtbyens Dagtilbud er i gang med i forhold til ’Bredere Børnefællesskaber’ og legens betydning for at sikre øgede deltagelsesmuligheder for alle børn.
Gennem praksisunderstøttelse, vejledning og opfølgning skal ressourcepædagogen ligeledes bidrage til systematiske refleksioner over kvalificering af tiltag og handleplaner – og til drøftelse af hvilke tegn afdelingen ønsker at se for at opnå en ønsket progression.
Indsatsen vil ske i samarbejde med den pædagogiske leder i afdelingen og kolleger på barnets stue.
Motivation for at søge:
Vores forventninger:
Det kan du forvente:
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Nancy Engberg på tlf. 2336 1876.
Læs mere om Midtbyen Dagtilbud her.
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning senest den 15.02.26 via det elektroniske system.
Vi forventer at holde samtaler torsdag, den 19. februar.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.
Om Midtbyens Dagtilbud
I Midtbyens Dagtilbud er vi 600 børn og ca. 200 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse.
Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.
I 2026 er vi startet ”Legekaptajn”-uddannelse af ledelse og personale – så vi kan rette fokus endnu mere på legens værdi for børn.
Vi prioriterer fællesskabet i dagtilbuddet og holder bl.a. en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt, hvor vi arbejder med vores fælles fokus og fælles sprog.