Er glasset halvt fyldt eller halv tomt?
Ser du konsekvent det første, så er vi måske den rette arbejdsplads for dig.
Om os
DII Sommerfuglen er en nybygget integreret institution for 0-6-årige med plads til 105 børn.
Institutionen er moderne indrettet efter pædagogisk øjemed og ligger i Sabro ved udkanten af Aarhus. Vi ligger tæt på naturskønne områder som flittigt benyttes af både vuggestue og børnehave.
Sabro dagtilbud råder desuden over to busser, som giver os mulighed for at nå pædagogiske aktiviteter uden for byskiltet.
Som medhjælper hos os, vil du blive en del af et dynamisk team, hvor vi hjælper og understøtter hinanden på tværs af hele huset. Dine kollegaer er fagligt stærke, og du får mulighed for at undre dig og blive klogere på den pædagogiske praksis, vi yder i hverdagen.
Vi vægter det gode arbejde på stuerne og fællesskabet i huset. Der er en forventning om, at du kommer til at kende alle børn. Der er også godt samarbejde med de andre institutioner i Sabro dagtilbud og skolen, som forventes du kan indgå i.
Vi møder det enkelte barn der, hvor det er og vi strækker os langt for at tilpasse os det enkelte barns behov. Hos os er hvert barn unikt med sin helt egen personlighed og integritet. Hvert barn skal derfor mødes med respekt og en tilgang, som er tilpasset det enkelte barn og udviklingsstadie.
Vi ønsker en kollega der:
Vi forventer ikke du kommer med mange års erfaring fra arbejde med børn. Dog forventer vi, at du er nysgerrig på børn og brænder for arbejdet med dem.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer i vuggestuen.
Ansøgningsfristen er d. 25/8/2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende, med ansættelsesstart efter aftale (gerne med start d. 01/09/2025)
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest, straffeattest samt referencer inden ansættelsen.
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Morten Mellbak Branth: momeb@aarhus.dk eller 41 85 85 87.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.