Transition Manager til kritisk og strategisk IT-driftsprojekt
Vil du stå i spidsen for et af de mest spændende og udfordrende projekter på kommunernes digitale dagsorden de kommende år; i Økonomiaftalen 2026 er der truffet beslutning om etablering af 4-5 IT-driftsenheder på tværs af kommunerne. Vi søger derfor en samarbejdsorienteret og it-driftstærk Transition Manager til at drive Aarhus Kommunes arbejde med indsatsen internt i kommunen, men også med de eksterne samarbejdspartnere og beslutningstagere. Hvis du samtidig både motiveres af og vil bidrage til at operationalisere Aarhus Kommunes transition mod styrket handlefrihed på it-området i en tid med øget geopolitisk og teknologisk kompleksitet, så har vi stillingen klar til dig!
Om jobbet
Du bliver Transition Manager i Borgmesterens Afdeling, Fælles IT og Digitalisering, hvor vi arbejder på tværs af hele Aarhus Kommune. Her vil du få ansvar for at drive Aarhus Kommunes indsats i forbindelse med Økonomiaftalen 2026, der betyder, at alle landets kommuner skal samle deres drift af netværksinfrastruktur og serverområdet i 4-5 IT-driftsserviceorganisationer. Der er tale om en grundlæggende nytænkning af kommunernes netværks- og serverdrift, og projektet skal drives internt i Aarhus Kommune samtidigt med at vi fortsat skal sikre den stabile og sikre drift, som er en forudsætning for digitaliseringen og driften af kommunen.
Samtidig får du en vigtig rolle i at operationalisere dele af Aarhus Kommunes digitaliseringsstrategi – særligt målet om Styrket digital handlefrihed. På it-driftsområdet betyder det bl.a. at understøtte sektionsledernes arbejde med beskrivelse og implementering af en moderniseret cloudstrategi, for at sikre, at Aarhus Kommune står robust og resilient i en uforudsigelig verden.
Stillingen er således en nyoprettet stilling og er tidsbegrænset til tre år, og rummer derfor både en klar start og en klar mission: at lede en transition ind i et nyt it-driftsfællesskab – og sikre Aarhus Kommunes ambitioner undervejs samt medvirke til at lægge fundamentet for et stærkt og godt samarbejde på kommunal it-drift i fremtiden.
Samtidigt rummer stillingen også muligheder i fremtiden, som den rette kandidat kan være med til at forme. Du refererer til Chefen for Fælles IT og Digitalisering, og forventes at have et meget tæt samarbejde og koordinering med sektionslederen for IT-infrastruktur, som fortsat varetager driften af netværks- og serverområdet, såvel som samarbejder med de øvrige sektionsledere i Fælles IT og Digitalisering, som arbejder med driftsleverancer og supportservices.
Dine vigtigste opgaver vil i første omgang være at:
Samarbejdsflader
Aarhus Kommune har etableret en intern projektorganisering, med en styregruppe bestående af Stadsdirektøren, Økonomidirektøren og Chefen for Fælles IT og Digitalisering. Du forventes desuden at bidrage til kommunikation målrettet Direktørgruppe, Digitaliseringsstyregruppe og Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Ansvarsområder
Du får ikke personaleledelse i stillingen som Transition Manager, til gengæld får du en betydelig strategisk ledelsesopgave på et fagområde, hvor dine evner til at skabe relationer og gensidigt samarbejde vil være afgørende for din succes.
Du skal have evner og lyst til at samarbejde på flere niveauer; du skal kunne tale med infrastrukturspecialisten og serverspecialisten, såvel som It-chefer i det kommunale og du skal kunne præsentere og kommunikere på topledelses- og politisk niveau.
Opgaverne i din portefølje fordrer både strategiske, men også operationelle evner, idet endemålet for indsatserne er reel implementering af vores strategiske målsætninger i løsninger, processer og organisation.
Din profil:
Vi leder efter en Transition Manager, som kan navigere i et felt præget af både muligheder og usikkerheder – og som finder energi i at skabe retning, selv når alt ikke er givet på forhånd.
Vi forventer, at du i din ansøgning bl.a. forholder dig til nedenstående kompetencer. Du kan formentligt ikke besidde alle i lige stort omfang, men som ansættelsesudvalg forventer vi, at du har et solidt blik for, hvor du er stærk, hvor du kan udvikle dig samt hvor og hvordan dine blinde pletter kommer til udtryk i en travl og kompleks hverdag.
Du lykkes, fordi du besidder en række personlige kompetencer og vi vil lægge vægt på at:
Vi forventer, at du har:
Derfor skal du vælge os:
Du kommer til at arbejde tæt sammen med og være sparringspartner for chefen for Fælles IT og Digitalisering og det øvrige lederteam i Fælles IT og Digitalisering. Du bliver et omdrejningspunkt for at lykkes med Aarhus Kommunes indsats på at bidrage til en grundlæggende nytænkning af kommunal it-drift, og vil på den måde være vigtig for det samarbejde som skal etableres i forhold til de kommende IT-driftsorganisationer, både internt i Fælles IT og Digitalisering, på det tværkommunale samarbejde og ind mod KL og andre parter.
Du træder ind i en organisation, som i de senere år har været under stor udvikling og forandring, og nu har vi fastlagt retning og strategiske mål for vores arbejde med it og digitalisering. Vi ønsker en åben og ærlig kultur, præget af nysgerrighed og interesse for den forretning som vi understøtter og bidrager til at skabe en transformation i. Vi ønsker at skabe værdi via lydhørhed og via partnerskaber og samarbejder, så evnen til at danne relationer og skabe fælles retning og mening er vigtig. Vi er en organisation med mange forskellige mennesker og fagligheder og ser værdien i forskellige perspektiver, og vi sætter den psykologiske tryghed højt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Du vil blive indplaceret som Chefkonsulent i stillingen.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 3 år.
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lone Juric Sørensen på telefon +4541859123, gerne fra kl. 17 og aften.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 06-10-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted d. 9. oktober 2025. 2. samtale finder sted d. 22. oktober 2025.
Der forventes at blive gennemført en profilanalyse og en kognitiv test mellem første og anden samtale.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Fælles IT og Digitalisering
I Aarhus Kommunes centrale it- og digitaliseringsafdeling, Fælles It og Digitalisering, skaber vi fremtidssikrede it-løsninger og stabil drift for både medarbejdere og indbyggere i kommunen. Vi har ansvaret for den fælles it-infrastruktur og sætter de overordnede rammer for digitaliseringsindsatserne i kommunens seks magistratsafdelinger. Fælles IT og Digitalisering er omkring 150 medarbejdere fordelt på seks sektioner.
Vi arbejder med: