Sektionsleder til Strategi og Styring, Borgmesterens Afdeling

Om Jobbet:

Vi søger en sektionsleder til Strategi og Styring i Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling. Det er en ledelsesrolle, hvor du skal medvirke til at sætte retning, sikre sammenhæng og motivere dygtige specialister i stor kompleksitet. Så vi har brug for dig, der har sans for processer, kan påvirke og drive organisatorisk transformation og kan motivere mennesker og lave de rette kompromisser for at drive udviklingen.

I Aarhus Kommune har vi en særlig opgave: Vi skal udvikle fremtidens velfærd – sammen med borgerne. Her er digitalisering ikke bare et redskab – det er en drivkraft for innovation og bedre, mere sammenhængende og bæredygtige løsninger. Vil du være med?

Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og stor indflydelse. Her er plads til både ambition og balance. Vi tror på, at god ledelse er afgørende for både arbejdsglæde og resultater – og vi investerer i at understøtte dig som leder.

Stillingen rummer en bred opgaveportefølje, som er i bevægelse, og du får en central rolle i at nytænke både struktur og samarbejde på tværs. Du skal kunne balancere ledelse opad, udad og indad – og have forståelse for både politiske hensyn, organisatoriske forbindelser og det enkelte menneske.

Du kommer til at arbejde i en sektion præget af høj faglighed, stor spændvidde og dedikerede kolleger – og i en afdeling, hvor vi værdsætter humor, hjælpsomhed og en stærk fælles kultur. Her får du mulighed for at gøre en forskel – ikke kun for dine medarbejdere, men for hele kommunen.

Om Strategi og Styring

Strategi og Styring er en stabsfunktion i Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling. I Fælles IT og Digitalisering findes yderligere fem sektioner som arbejder med drift, support og udvikling.

I sektionen løser vi strategiske, styringsmæssige, faglige og administrative opgaver, og sektionen betjener både vores egen ledelse og kommunens tværgående digitaliseringsstyregruppe. Du bliver derfor leder for en sektion med mange fagligheder og stor kompleksitet. Opgaveporteføljen er bred og forandrer sig løbende. Det stiller krav til din evne til at arbejde strategisk, tænke i sammenhænge og sikre prioritering og fremdrift. 

Samarbejdsflader

Som sektionsleder bliver du et vigtigt bindeled internt i Fælles IT og Digitalisering. Sektionen og sektionslederen arbejder desuden tæt sammen med digitaliseringsafdelingerne i magistratsafdelingerne og forventes at bidrage aktivt til styring og opfølgning på aktiviteter og aftaler. 

Sektionslederen bidrager ligeledes til udviklingen af afdelingen, især i forhold til standardisering og procesudvikling, samt via understøttelse af sektionsledernes arbejde med at sikre ensartede og sammenhængende processer. 

Som sektionsleder for Strategi og Styring vil du også indtage en aktiv rolle i forskellige interne fora, og du vil ligeledes skulle indgå i udvalgte styregrupper/arbejdsgrupper. Du kan også forvente at skulle deltage som repræsentant for Aarhus Kommune i eksterne fora, fx i KL-regi eller tværkommunale samarbejder.

Ansvarsområder

Din vigtigste opgave er personaleledelsen i sektionen. 

Du forventes at arbejde proaktivt med trivsel og et positivt arbejdsmiljø i samarbejde med medarbejderne, og har fokus på at motivere, coache og vejlede dine medarbejdere, som er fagligt stærke indenfor deres fagområder. 

Din primære opgave er at være en tydelig og nærværende leder for sektionens medarbejdere. Du skal:

  • Skabe sammenhæng og mening i en sektion med høj grad af selvledelse
  • Understøtte den faglige ekspertise gennem tydelig prioritering og koordinering
  • Udvikle og styrke samarbejdet internt i sektionen og med resten af organisationen
  • Være med til at nytænke strukturer og sikre en bæredygtig opgaveportefølje fremadrettet

Blandt sektionens opgaver og dit ansvarsområde er at sikre effektiv opgaveløsning indenfor følgende områder:

Informationssikkerhed og cybersikkerhed:

  • Compliance og governance på informationssikkerhedsområdet, samt sikre fortsat udvikling af den lokale og tværgående informationssikkerhedsindsats
  • Rådgivning og bistand indenfor databeskyttelse ifm. anskaffelser og udbud
  • Ansvar for programledelsen af Cybersikkerhedsprogrammet og Implementeringen af NIS2

Projektledelse, portefølje- og kontraktstyring:

  • PMO-funktion: Planlægning og koordinering af projektporteføljen for it – og digitaliseringsprojekter  
  • Governance og systemejerskab for porteføljestyring
  • Udvikling af projektværktøjer og projektstyring, ressourcestyring på projekterne og ansvar for vores projektledelsesforum
  • Kontraktstyring  

 Strategi og Sekretariat:

  • Strategi og governanceudvikling, interessevaretagelse og 
  • Betjening af Fælles IT og Digitaliserings ledelse og kommunens tværgående digitaliseringsstyregruppe
  • Mødeplanlægning samt opfølgning for en række mødefora, herunder digitaliseringsstyregruppen og ledergruppen

Økonomi:

  • Økonomiopfølgning og budgetplanlægning
  • Udvikling af fordelingsnøgler, incitamentsmodeller og finansieringsmodeller
     

Vi søger en leder, der:

  • Trives med at lede gennem tillid, tydelighed og involvering
  • Har erfaring med personaleledelse og motiveres af at skabe gode rammer for selvledende medarbejdere
  • Har strategisk blik, procesforståelse og politisk tæft
  • Forstår kompleksiteten i it- og digitaliseringsområdet 
  • Kan balancere hensynet til både organisation, opgave og medarbejder – og ved hvornår man skal trykke på speederen eller træde på bremsen
  • Har humor, nysgerrighed og en interesse i at samarbejde på tværs

Du skal kunne genkende dig selv i følgende kompetencer:
Du er en dygtig og lyttende personaleleder, der coacher og er tilgængelig for dine medarbejdere

  • Du ser dig selv som forandringsleder, og ved hvad det kræver 
  • Du er samarbejdsorienteret og stærk i processer, som skaber engagement 
  • Du er en dygtig kommunikatør og relationsskabende
  •  
  • Du bevarer venligheden under pres
  • Du skal selv have en god og hurtig pen og være en dygtig til at give sparring til sagsbehandlere på gode notater og oplæg

Du kan desuden fremvise følgende:

  • En videregående, relevant uddannelse
  • Erfaring med projektledelse af it- og digitaliseringsprojekter
  • Erfaring fra en stor organisation – privat eller offentlig, det er en fordel, hvis du har kendskab til det kommunale område
     

Derfor skal du vælge os

Dette er en unik chance for at få ledelsen af en central sektion i Aarhus Kommune. Du kommer til at arbejde tæt sammen med og være sparringspartner for chefen for Fælles IT og Digitalisering og det øvrige lederteam i Fælles IT og Digitalisering. Du bliver et omdrejningspunkt for samarbejdet med de lokale digitaliseringsafdelinger i magistratsafdelingerne, og vil på den måde være vigtig for det tværgående samarbejde omkring udviklingen af digitaliseringsområdet i Aarhus Kommune.

Du træder ind i organisation, som i de senere år har været under stor udvikling og forandring, og nu har i fastlagt retning og strategiske mål for vores arbejde med it og digitalisering, som du skal bidrage til at realisere. Vi ønsker en åben og ærlig kultur, præget af nysgerrighed og interesse for den forretning som vi understøtter og bidrager til at skabe en transformation i. Vi er en organisation med mange forskellige mennesker og fagligheder og ser værdien i det, og vi sætter den psykologiske tryghed højt. 

Vælg os, hvis du vil være med til at påvirke udviklingen og retningen for digitaliseringsområdet i Aarhus Kommune, hvor du også vil have mulighed for at påvirke din egen udvikling og karriere hen over tid.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.  Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lone Juric Sørensen på telefon +4541859123

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 

Ansøgningsfrist:  08-06-2025

 Vi forventer, at første samtale afholdes d. 16. juni, og anden samtale d. 20. juni.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om Fælles IT og Digitalisering

Strategi og Styring er del af Fælles IT og Digitalisering, som består af i alt 6 sektioner. Strategi og Styring spiller en vigtig rolle som bindeled mellem Fælles IT og Digitalisering og magistratsafdelingerne, og skal understøtte det gode og værdiskabende samarbejde. 

I Aarhus Kommunes centrale it- og digitaliseringsafdeling, Fælles It og Digitalisering, skaber vi fremtidssikrede it-løsninger og stabil drift for både medarbejdere og indbyggere i kommunen. Vi har ansvaret for den fælles it-infrastruktur og sætter de overordnede rammer for digitaliseringsindsatserne i kommunens seks magistratsafdelinger. Fælles IT og Digitalisering er omkring 150 medarbejdere.

Vi arbejder med:

  • Digitaliseringsstrategi og tværgående koordinering af digitaliseringsindsatsen i Aarhus Kommune.
  • Interessevaretagelse i forhold til fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringstiltag.
  • Databeskyttelse, Informations- og cybersikkerhed
  • Systemer og løsninger, der fremmer vidensdeling og produktivitet  
  • Aarhus Kommunes fælles data.
  • It-arkitektur og den fælleskommunale rammeinfrastruktur.
  • Kunstig intelligens, automatisering, både drift og udvikling.
  • Sikker og stabil drift af pc’er, telefoner, servere, print, netværk mv.
  • Support og service for it-brugerne. 
  • Drift og udvikling på supportplatform.
  • Løbende udvikling af it-infrastruktur.
  • Outsourcing og kontraktstyring af fælles it-drift.


    Om Aarhus Kommune
    Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27314
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lone Juric Sørensen Kontorchef Fælles IT og Digitalisering +4541859123
Afdeling:
Strategi og Styring
Lokation: Bautavej 6, 8210, Aarhus V, Danmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018