Skæringhus søger 2 medhjælpere til vores storebørnsgruppe i børnehaven.

Stillingerne er på henholdsvis 25 t/ugentlig og 17 t/ugentlig.

Begge stillinger er tidsbegrænsede fra den 1/8-26 – 28.2.27 – eventuelt med mulighed forlængelse til 30.6.27.

Du skal sammen med det øvrige personale bidrage til: 

  • at skabe udvikling og deltagelsesmuligheder for børn med støttebehov.
  • at alle børn får en tryg, sjov og lærerig hverdag 

Din profil:

  • Du er moden og ansvarlig 
  • Du er mødestabil
  • Du kan lide at lege – og være deltagende i børnenes aktiviteter og ideer.
  • Du kan bevare roen, når der er travlhed, og når børnene får det svært
  • Du har lyst til at indgå i et team med dygtige kolleger
  • Kan møde alle børn og forældre med anerkendende og positiv tilgang
  • Erfaring med børn i 4-6 årsalderen er en fordel
  • Erfaring med børn i udsatte positioner, som skal have en ekstra hjælp til at deltage i fællesskabet – er også en fordel.

Derfor skal du vælge os. 

  •   Vi er en institution, hvor faglighed og udvikling prioriteres højt. 
  •   Vi arbejder med en anerkendende tilgang til både børn og voksne. Alle børn skal have deltagelsesmuligheder.
  •   Vi lægger vægt på det positive samarbejde, og vi arbejder på at være ét fælles hus
  •   Vi er alle dygtige og engagerede kollegaer. 
  •   Vi arbejder på at give hinanden faglig sparring og feedback i forhold til opgaven. 
  •   Vi har engagerede forældre, der bakker op om vores fælles institution.
  •   Skæringhus er et humørfyldt hus med en imødekommende atmosfære.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Stillingerne er på henholdsvis 25 t/uge og 17 t/uge. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at læse mere om Skæringhus og Skæring-Sølyst Dagtilbud her

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: den 12. juni 2026. 
 
Vi forventer, at afholde samtaler løbende.

Om os
Skæringhus er en 0-6 års integreret institution med 33 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi er en del af Skæring- Sølyst Dagtilbud, som består af 12 afdelinger. Vi er opdelt i 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Skæringhus ligger i Skæring, (Skæring Hedevej 26), hvor der er busforbindelse med både de blå busser og linje 17. Fra Park alle tager det de blå busser 28 minutter og linje 17, 32 minutter at komme til Skæring. 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31181
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Grethe Andreasen Dagplejeleder Dagplejen i Egå, Skæring, Studstrup og Risskov
Afdeling:
Skæringhus
Lokation: Skæring Hedevej 26, 8250, Egå, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018