Om jobbet:
Skovvangskolen søger en dansk- og engelsklærer til 9. årgang special. Derudover skal du også kunne undervise en lille gruppe elever med udfordringer på 3. årgang. Stillingen er fra d. 1/12-25.
Skovvangskolen er en 2-3 sporet byskole med små 600 elever. Skolen er en rigtig folkeskole i og med, at vi har elever fra vidt forskellige baggrunde. Dette er en af vores store styrker, idet vi formår at skabe berigende faglige og sociale fællesskaber på tværs af vores elever. På Skovvangskolen arbejder vi fokuseret med, at alle elever uanset deres personlige, faglige eller sociale udgangspunkt oplever at blive passende udfordret, så de står på tæerne i løbet af deres skoletid, da vi på den måde tror, at de bliver så dygtige som mulige. Vi arbejder rigtig meget med holddeling, hvilket kan være med udgangspunkt i sociale dynamikker såvel som faglige niveau.
Skolen er afdelingsopdelt i henholdsvis 0.-4. klasse (Fase 1), 5.-9. klasse (Fase 2) og Specialafdelingen (vi har 10 klasser fordelt på 0. -10. klasse). Når man bliver ansat på Skovvangskolen, bliver man ansat, så man kan varetage opgaver både i almen- og specialafdelingen.
Skovvangskolen er i gang med store forandringer. Vi har efter sommerferien påbegyndt undervisningen i en ny tilbygning, hvorefter resten af skolen er ved at bliver renoveret. Det betyder, at vi snart står klar med nye lokaler og inspirerende læringsmiljøer. Samtidig har vi rigtig gode udeområder i forhold til at bryde hverdagen. Skoleugen hos os er organiseret på den måde, at vi har fagdag hver tirsdag, hvor fagene så går på skift. Dette giver medarbejderne mulighed for at lave en varieret undervisning, hvor byen og ugeområder bliver integreret. I det pædagogiske arbejde er vi optaget af at søge nye veje i pædagogikken og didaktikken. Vi vil i de kommende skoleår have fokus på skolens pædagogiske grundfortælling, hvor vi sammen vil arbejde hen mod, at denne afspejler sig tydeligt i hverdagen og den enkelte medarbejders praksis på skolen på skolen. Vi ønsker, at ansøgere forholder sig til skolens grundfortælling: Vision og pædagogiske grundfortælling
Din profil:
Vi søger en lærer, som har kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder og skolevægring. Det er vigtigt med en stærk relationskompetence samt en nysgerrighed og interesse indenfor autismefeltet. Derudover vil vi anse det som en styrke, hvis du også kan undervise i fagene: Tysk, fransk, idræt og musik.
Skovvangskolen er præget af en høj social kapital på tværs af vores medarbejdere og afdelinger. Vi har både yngre og ældre medarbejdere, der alle er klar til at tage mod en ny kollega. Det er ikke vigtigt for os, hvorvidt der er tale om en nyuddannet lærer eller en erfaren lærer. De største ønsker til en ny medarbejder er:
Derfor skal du vælge os:
Skovvangskolens virke er baseret på værdierne Respekt, Læring og Fællesskab, hvilket konkret kommer til udtryk ved, at vi tilstræber at være en skole, hvor der er:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingen er en fast ansættelse, med opstart fra den 1. december 2025
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lene Kvist på telefon 21 99 72 98 eller Bettine Kastbjerg Lund telefon 27 28 48 52.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025
Vi holder løbende samtaler, men ansøgningsfristen er torsdag d. 23. oktober 2025. Derefter vil samtalerne foregå d. 27. oktober 2025