🌿 Social- og Sundhedsassistent til barselsvikariat i dagvagt søges....
Vil du være med til at skabe tryghed, nærvær og gode stunder for vores beboere?
På Plejehjemmet Augustenborggade 27 søger vi en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat i dagvagt.
Vi er et lille plejehjem med 31 boliger, hvor nærhed, relationer og høj faglighed går hånd i hånd. Her kender vi hinanden, hjælper hinanden og arbejder sammen om det vigtigste af alt: at skabe et godt liv for vores beboere.
Vi ligger tæt på Aarhus, men langt fra byens støj og travlhed.
Hos os handler plejehjemslivet ikke kun om pleje og omsorg. Vi tror på, at mennesker trives bedst i fællesskaber, og vi arbejder hver dag for at skabe et hjem, hvor beboerne oplever livsglæde, selvbestemmelse og meningsfulde relationer.
Vi har hyggelige fællesarealer, en dejlig have og et aktivt hus med sang, musik, gåture, udflugter og andre aktiviteter. Frivillige bidrager til hverdagen, og beboerne har mulighed for at være med til at præge de aktiviteter og oplevelser, der fylder kalenderen.
For os er det vigtigt, at beboerne fortsat har mulighed for at folde deres liv ud og bevare det, der giver mening for dem.
Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor beboernes ønsker, behov og ressourcer er omdrejningspunktet for vores indsats.
Samtidig har vi stor fokus på faglig kvalitet, borgersikkerhed og tværfagligt samarbejde.
Du bliver en del af et engageret team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, terapeuter, ledelse, elever, frivillige og pårørende.
Vi er et uddannelsessted for både social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever. Derfor har vi et fælles ansvar for at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø, hvor elever og studerende får mulighed for at stille spørgsmål, være nysgerrige og udvikle deres faglighed.
Vi tror på, at man lærer bedst, når der er plads til at undre sig.
Fejl bliver ikke mødt med skyld, men med nysgerrighed.
Vi spørger: Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvad kan vi lære af det, og hvordan kan vi gøre det bedre næste gang?
For os er det en vigtig del af den faglige kultur, at vi tør tale åbent om det, der ikke gik som forventet. På den måde bliver både elever, nye medarbejdere og erfarne kollegaer ved med at lære.
Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bringer vores forskellige kompetencer i spil og lærer af hinanden.
Vores vision er:
"At samarbejde fører til sammenhold."
Når du starter hos os, sørger vi for, at du kommer godt fra land.
Du får:
Vi ønsker, at du føler dig tryg i rollen og bliver en naturlig del af fællesskabet fra starten.
Hos os får du:
Plejehjemmet Augustenborggade 27 er et hyggeligt og harmonisk plejehjem med 31 boliger. Vi ligger tæt på Aarhus, men uden byens larm og travlhed.
Vi har gode fællesområder både inde og ude og en dejlig have, som vi bruger flittigt, når vejret tillader det.
Vi går meget op i at skabe fællesskaber mellem beboere og personale. Vi er et hus med plads til forskellighed, og vi forsøger hver dag at favne mennesker i al deres mangfoldighed.
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes sammen. Vi griner, hjælper hinanden, interesserer os for hinanden og har højt til loftet. Samtidig har vi en stærk faglighed og tør tale åbent om det, der er svært, så vi sammen kan lære og blive bedre.
Forstander Merete Poulsen og viceforstander Signe Seldrup Kaysen glæder sig til at høre fra dig.
Du er meget velkommen til at komme forbi og opleve stemningen i huset over en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Så send din ansøgning allerede i dag.
Kom og vær med til at skabe et hjem, hvor faglighed, læring, fællesskab, livsglæde og omsorg går hånd i hånd.
Om jobbet:
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt gerne 1 september, men for den rette kandidat kan vi vente.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 30 eller 32
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Signe Seldrup Kaysen på telefon +4524446201.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18 august
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.