Social- og sundhedsassistent søges til Pleje og Rehabilitering Tilst/Sabro, Aarhus kommune

Om jobbet:

– gør en reel forskel i borgernes hverdag

Vi søger en ny kollega, der har lyst til et meningsfuldt job med fokus på rehabilitering, faglighed og samarbejde.

Er du uddannet social- og sundhedsassistent – og motiveres du af at arbejde tæt på borgerne i deres eget hjem? Så er det måske dig, vi leder efter til vores engagerede team i den nordvestlige del af Aarhus Kommune.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Kandidatens profil:

Som social- og sundhedsassistent hos os arbejder du med indsatser hos borgere i eget hjem – altid med et rehabiliterende sigte. Dine opgaver omfatter både sygeplejeopgaver og pleje og praktisk hjælp.

Du er med til at styrke borgernes funktionsevne, mestring og livskvalitet i hverdagen og arbejder tæt sammen med både borgere, pårørende og tværfaglige kolleger. Indsatserne tilrettelægges med afsæt i borgerens mål, ressourcer og ønsker.

Vi prioriterer en grundig introduktion og oplæring, så du føler dig tryg og godt klædt på fra første dag.

Hos os:

  • Arbejder vi konsekvent med en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens ressourcer og ønsker er i centrum
  • Får du indflydelse på opgaveløsningen i dialog med borgere, pårørende og kolleger
  • Bliver du en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og sygeplejersker

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Arbejder anerkendende og rehabiliterende med fokus på borgerens egenomsorg og livskvalitet
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikerer respektfuldt og tydeligt
  • Er løsningsorienteret, nysgerrig og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Bidrager til faglig udvikling og nytænkning i hverdagen
  • Arbejder selvstændigt og gerne kreativt i din opgaveløsning
  • Tager medansvar for trivsel, faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • Er mødestabil
  • Har kørekort, men er frisk på at hoppe på el-cyklen.
  • Kan identificere dig med Aarhus Kommunes værdier og overordnede strategier.

Derfor skal du vælge os:

  • Du bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor mange har været her i mange år
  • Du får et selvstændigt job med høj grad af faglig frihed og ansvar
  • Vi arbejder aktivt med kompetenceudvikling og deler viden på tværs
  • Vi prioriterer arbejdsmiljø, fællesskab og sociale aktiviteter
  • Vi hjælper hinanden – både i medgang og modgang – altid med borgeren i centrum
  • Du vil arbejde fra to matrikler i Tilst og Sabro og møde både by- og landborgere

Teamets motto:
Ingen kan alt alene – men sammen kan vi næsten alt.

Om afdelingen: 

Pleje & Rehabilitering Tilst/Sabro er en del af Distrikt Nord i Aarhus Kommune og består af ca. 35 medarbejdere. Vi holder til på Mosealléen 1-3 i Tilst, 8381 Tilst og Sabro Kirkevej 151 i 8471 Sabro. Du skal kunne møde ind begge steder.
Vi vægter tværfagligt samarbejde, godt kollegaskab og en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.04.26

For nu må har man weekendvagt hver 4. weekend, hvor man har assistentdækning for to P&R Teams.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse Leder Stine Nielsen, mail sen@aarhus.dk 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 12

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30359
Frist:
Tiltrædelse: 01-04-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Stine Elgaard Nielsen Leder i hjemmeplejen Leder Hj.pl. Tilst/Sabro +4520536218
Afdeling:
Hj.pl. Tilst/Sabro
Lokation: Mosealléen 1-3, 8381, Tilst
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018