Søg denne drømmestilling, som pædagog i en opgavebestemt ansættelse i Børnehaven Guldbryllupsasylet (33 timer) pr. 1. november 2025 eller snarest derefter i Frederiksbjerg Dagtilbud

Vil du være med til at sikre, at børnehavelivet skal være et sjovt, rart og trygt sted for vores børn samt en god arbejdsplads for de voksne, så søg denne stilling. Har du hjertet på det rette sted og brænder du for pædagogik og barnets perspektiv, så er det dig vi leder efter. 

Om jobbet: 

Vi er en fantastisk og levende børnehave beliggende i et finurligt gammelt hus med over 130 år som institution. Hos os er der plads til forskellighed og diversitet både blandt børn og voksne. Vi er normeret til 70-77 børn, som er fordelt på fire stuer. Du vil blive en del af processen omkring opnormeringen og etableringen af den fjerde gruppe. Huset rummer herudover et puderum og en skøn, grøn og kuperet legeplads med masser af legekroge og gemmesteder. Når du træder ind i vores hus, bliver du mødt af masser af charme, højt til loftet og stor faglighed. Dine kollegaer består af ni pædagoger, tre pædagogmedhjælpere, en meritstuderende, en køkkenassistent samt en pædagogisk leder. Alle er vi ansat til at sikre kerneopgaven og skabe en tryg hverdag, hvor børnene møder nærværende og engagerede voksne som understøtter dem i deres udvikling og deltagelse i fællesskabet. 

Din profil: 

  • At du er autentisk voksen, som børnene kan mærke og har barnet på sinde.
  • At du har lyst til både at gå foran, ved siden af og bagved børnene i deres lege og interaktioner.
  • At du tør vise din egen grænser overfor børnene og understøtte børnene i at forstå deres.
  • At du tør være fri sammen med børnene og begive dig ud i ukendt land med børnene. 
  • At du understøtter børnenes deltagelsesbaner i lege og i deres børnefællesskaber.
  • At du viser vores børn anerkendelse og omsorg - vi giver og modtager knus/kram.
  • At du nyder at være ude og bruger legepladsen som læringsrum, hvor børnene kan lege, sanse og opleve.
  • At du har mod til at give din mening til kende og byde ind i faglige dialoger og lærende samtaler.
  • At du kan arbejde med dit eget mindset og være udviklende sammen med dine kollegaer.
  • At du kan træde ind på en stue og lede børnefællesskaber, tage ansvar og være initiativrig. 
  • At du tør at gå ind i samarbejdet både med kollegaer og forældre.
  • At du er klar på at tage del i det mundtlige og skriftlige arbejde sammen med din stuekollega.

Derfor skal du vælge os: 
Fordi vi tager det gode børneliv seriøst og er nysgerrige og reflekterende i vores praksis. Vi tager ansvar for, at børnenes hverdagsliv i børnehaven giver mening for dem og vi justerer praksis ud fra barnets og børnegruppens perspektiver og zone for nærmeste udvikling. Det at være legende, undersøgende, fjollede, eksperimenterende, nysgerrige, kærlige og omsorgsfulde er et helt centralt fundament i vores tilgang til vores børn.

Løn og ansættelsesvilkår:
Gældende for din løn og ansættelsesvilkår er via BUPL overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ugentligt timetal: 33 timer.

Hvis du vil vide mere, så kontakt Christina Søndergaard Kristensen på telefon 41 85 72 24.
 

Ansøgning til dit drømmejob:
Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning.  Send os din ansøgning senest den 20.10.2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende i Børnehaven Guldbryllupsasylet. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Om os:

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

  
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28642
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Christina Søndergaard Søndergaard Kristensen Pædagogisk leder Børnehaven Guldbryllupsasylet
Afdeling:
Børnehaven Guldbryllupsasylet
Lokation: Skt. Pauls Gade 31, 8000, Aarhus C
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018